Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Android gør sig lækker overfor erhvervskunderne

Android gør sig lækker overfor erhvervskunderne

Google vil med Android have bedre fat i erhvervskunderne.

Googles mobile styresystem Android, er det mest udbredte blandt forbrugerne - nu er der fokus på erhvervslivet.

Den seneste opgørelse fra IDC viser, at Android nu har en markedsandel på verdensplan på omkring 75 procent. Konkurrenterne iOS, BlackBerry og Windows Phone har henholdsvis 14.9, 4,3 og 2 procent af markedet. Men fordelingen er dog markant anderledes på erhvervsmarkedet.

Men det vil Google nu forsøge at ændre på, ved at gøre Android mere erhvervs-egnet. Nyeste træk er muligheden for at oprette en intern app store i Private Channel. Det betyder der kan udvikles applikationer til medarbejderne, som kun kan ses og downloades internt i virksomheden. Det skriver Computerworld.dk.

- "Uanset om du har udviklet en app til udgifts-rapportering for medarbejderne eller til at finde konference-lokaler, så er Google Play Private Channel designet til at gøre det hurtigt og let, at finde din organisations interne apps for medarbejderne," skriver Google i et blogindlæg.

Erhvervslivet i fokus

Styresystemerne Windows Phone og BlackBerry får også markante forbedringer i disse måneder, som i høj grad sker med fokus på erhvervskunderne.

Det har Google spottet og klar til at gøre noget ved al kritikken omkring mængden af malware. På fjerdepladsen over de 10 vigtigste it-trends fra Gartner, er interne app stores, og det er her Google sætter ind. 

- "Behovet opstår, fordi de almindelige app stores typisk retter sig mod bestemte enheder og kan være en udfordring i forhold til bestemte apps og licens-modeller. Gartner venter derfor, at mange organisationer i 2014 vil levere de mobile applikationer til medarbejderne via private app stores," skriver Gartner.

Du kan læse nærmere på Googles support-forum, hvordan løsningen Private Channel fungerer i praksis.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies