Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Android-grundlægger teaser for 'enestående' Android-topmodel

Android-grundlægger teaser for 'enestående' Android-topmodel

En af skaberne bag Android-styresystemet, Andy Rubin, teaser for en kantløs Android-topmodel, som han snart lancerer under sin startup 'Essential'.

Foto: Twitter.com (@Arubin)

Der er spændende nyt på vej fra en gammel kending inden for Android-verdenen. En af grundlæggerne af Android-styresystemet, Andy Rubin, gør nemlig comeback i mobilverdenen med en snarlig lancering af en smartphone under hans nye startup kaldet ’Essential’.

Læs også: Samsung sprænger grænserne med Galaxy S8 og S8+

Tre år efter Andy Rubin var med til at skabe Android under firmaet Android Inc. i 2003, blev det opkøb af Google, og han var derfor pludselig chef for Android-afdelingen hos it-giganten.

I 2013 skete der store omrokeringer i Googles ledelse, hvor han blev flyttet over til Googles afdeling for robotter. Den stilling forlod han i oktober 2014 for at starte sit eget smartphoneeventyr med hardwarefirmaet ”Essential”, som vi nu ser første resultat af.

Teaser for kantløs smartphone på Twitter

På Twitter teaser Andy Rubin for den kommende smartphone, som ventes at blive lanceret i løbet af dette forår eller denne sommer. Der er tale om en sand topmodel, som skal tage konkurrencen op med blandt andet Samsung Galaxy S8, og det er man ikke i tvivl om alene ud fra teaseren.

I et tweet deler han nemlig et nærbillede af topmodellen, hvor man kun kan se et meget lille udsnit af frontens øverste højre hjørne. Han skriver i sit tweet: ”Jeg er virkelig spændt på, hvordan den tager sig ud. Ivrig efter at få den i flere personers hænder”.

Læs også: Xiaomi MIX - en topmobil der helt dropper kanterne

Og med god grund, for der er tale om en tæt på kantløs Android-smartphone - i hvert fald langs toppen og de to sider. Det er ikke til at se ud fra billedet, hvor meget kant, der så er ved bunden af skærmen, men der er højst sandsynligt tale om et smartphonedesign i stil med Xiaomi Mi Mix.


De nærmere detaljer om Andy Rubins Android-smartphone er endnu ukendte, men at dømme ud fra Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt, er der spændende nyt i vente. I et retweet af Andy Rubins teaser skriver han: ”Enestående nye muligheder for Android-brugere kommer meget snart. Et eksempel!”

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies