Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Android Lollipop når 18 % udbredelse - stadig i sneglefart

Android Lollipop når 18 % udbredelse - stadig i sneglefart

Google og producenterne tager fortsat små skridt i udbredelsen af de to seneste Lollipop-versioner af Android-styresystemet, der nu har rundet 18 %.

Sådan fordeler de forskellige Android-versioner sig procentvist med de seneste Lollipop-versioner på 18,1 % i alt.
Sådan fordeler de forskellige Android-versioner sig procentvist med de seneste Lollipop-versioner på 18,1 % i alt.

Traditionen tro udgiver Google månedligt nye tal på sin udviklerside for, hvordan det står til med de mange forskellige Android-versioner i forhold til udbredelsen på markedet.

Mest interessant er det som altid at kigge på den seneste version, som stadig er Lollipop. Android Lollipop dækker over to mindre versioner, 5.0 og 5.1, og målet for Google er naturligvis hurtigt muligt at få den nyeste software ud på flest mulige Android-smartphones og -tablets.

Læs også: Udrulningen af Android Lollipop går stadig langsomt

Men det går fortsat ganske langsomt for den store it-gigant og de mange forskellige producenter af Android-enheder at få lagt den nyeste Android-software ud på enhederne. For to måneder siden havde Lollipop-versionerne en samlet andel på 12,4 %. I dag har Lollipop sneget sig op på 18,1 %, hvilket er en lille stigning på 5,7 procentpoint.

Det har altså taget Android-producenterne næsten 8 måneder at få sendt Lollipop ud til knap en femtedel af alle enhederne, der i perioden har været registreret på Googles servere til indsamlingen af disse data.

Google har med andre ord fortsat lang vej endnu med at designe Android-platformen til at være i stand til at modtage softwareopdateringer på samme imponerende vis, som Apple formår det. Apple klarede nemlig at opdatere intet mindre end 81 % af alle iPhones, iPods og iPads fra iOS 7 til iOS 8 efter 7 måneder.

VersionKodenavnAPIUdbredelse
2.2 Froyo 8 0,3 %
2.3.3 -
2.3.7
Gingerbread 10 4.6%
4.0.3 -
4.0.4
Ice Cream Sandwich 15 4,1 %
4.1.x Jelly Bean 16 13,0 %
4.2.x 17 15,9 %
4.3 18 4,7 %
4.4 KitKat 19 39,3 %
5.0 Lollipop 21 15,5 %
5.1 22 2,6 %

2 år gammel version i vækst igen

Den næsten nu 2 år gamle KitKat-version, som dækker over version 4.4, har stille og roligt mistet Android-markedsandele hen over de foregående måneder. Af uvisse årsager vender den tendens dog ved den seneste opgørelse, hvor der utroligt nok er sket en stigning på 0,1 procentpoint.

Læs også: iOS 8 installeret på 81 % af alle iOS-enheder

Det betyder, at KitKat fortsat er den absolut mest udbredte Android-version efterfulgt af den op til 3 år gamle Jelly Bean-version, som samlet er installeret på en tredjedel af alle Android-mobiler og –tablets.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies