Android Lollipop på vej til HTC One (M8) [UPDATE]

I ellevte time nåede HTC at sende Android 5.0 Lollipop-opdateringen ud til HTC One (M8) - den er på vej nu

Android Lollipop på vej til HTC One (M8) [UPDATE]

[UPDATE] 

Det lader til, at nogle HTC One (M8)-ejere har problemer med opdateringen. Telefonen kan fryse og genstarte uden Lollipop-opdateringen. Det er dog ikke alle, der har oplevet disse problemer.

HTC har over for mobilsiden fortalt, at dette ikke er et generelt problem, men henviser til HTC Support, hvis man får problemer med at opdatere til Android 5.0 Lollipop. Virker det ikke, kan man eventuelt kontakte sin forhandler.

Oprindelig artikel:

HTC var hurtige til at love, at senest 90 dage efter de modtog Android 5.0 Lollipop fra Google, så ville den komme til HTC One (M8). I sidste sekund af den tidsramme har HTC så formået at holde sit løfte, og opdateringen er nu på vej.

Læs også: Smugkig på HTC Sense med Android Lollipop

Vi har hørt fra 2 HTC One (M8)-ejere, der har hentet Android 5.0 Lollipop til deres telefoner, og HTCs Jeff Gordon har også mere end hintet til udrulningen.

På Twitter skriver han: ”HTC One (M8)-ejere i Europa, har I en sød tand her til morgen? Tjek jeres softwareopdateringer!”

Læs også: 2009-telefon får Android 5.0 Lollipop

Derudover skriver han også, at opdateringen vil blive rullet ud i bølger, så der er ingen grund til at fortvivle, hvis man ikke har fået opdateringen endnu.

Opdateringen til Android 5.0 Lollipop bringer en række ændringer med sig, og HTC One (M8)-ejerne rundt om i landet kan se frem til Googles Material Design-filosofi, der kommer til at dominere landskabet på skærmen.

HTC One (M8) Android 5.0 Lollipop