Android Marked med “censur”

Nok er Android Marked open-source, men nu skal applikationerne mærkes med hvilken målgruppe de henvender sig til.

Android Marked med “censur”

Tidligere har det ikke været muligt at se, hvem der er målgruppen til de forskellige applikationer i Android Marked.

Det har Android Marked nu ønsket at synliggøre, og fra den 30. november er det et krav, at udviklerne skal mærke applikationerne.

De “mærkater”, som applikationerne vil få, er enten: all, pre-teen, teen eller mature. Der er dog ikke nogen helt klare regler for, hvornår en applikation hører ind under en bestemt mærkat.

De applikationer som allerede nu er i Android Marked vil hvis de ikke mærkes af udvikleren selv, automatisk blive mærket som “mature” efter en tid.

Der har længe været spekuleret i om Android Marked vil tillade applikationer, som har erotisk indhold og denne ændring i Android Marked sætter gang i spekulationerne.