Android-mobiler forvandles til Ubuntu-PC i 2014

Når den første Ubuntu-smartphone er klar i 2014, vil den blive fulgt op af en version, der forvandler Android til en Ubuntu-PC.

Android-mobiler forvandles til Ubuntu-PC i 2014

Ubuntu-styresystemet er for alvor begyndte at træde ind på markedet for mobiltelefoner, og strategien er klar.

I første omgang vil softwarefirmaet Canonical, der står bag Ubuntu, arbejde hen imod at lancere en decideret Ubuntu-smartphone.

Kort efter vil man integrere computer-versionen af styresystemet med Android-mobiler, skriver Engadget.com. Det vil sige, at man kan putte telefonen i en dock og herefter se, hvordan den fungerer som motor for en computerversion af Ubuntu, der kører på skærmen med tilsluttet mus og tastatur.

– “Planen er meget hurtigt at følge op på vores lancering (af en Ubuntu-smartphone, red.) med en dual-enhed, som vil have kraftige systemkomponenter, der gør det muligt at køre Ubuntu som et computerstyresystem via en dock,” fortæller Richard Collins, produkmanager i Canonical.

Denne løsning kan dog have lange udsigter, da den første officielle Ubuntu-smartphone først forventes at komme på markedet i begyndelsen af 2014.

Det er dog muligt, at en form for testudgave eller lignende er på trapperne. Richard Collins tilføjer således, at vi “måske ikke behøver at vente meget længere”, før vi ser noget nyt om dette emne.

I februar 2012 viste Canonical, hvordan denne dock-løsning med Android og Ubuntu fungerer. Du kan se det via Engadget ved at klikke her.

Læs også:
Se Ubuntu-styresystemet i aktion på mobilen

Mere om tematikken

Sagens videre forløb om emnet. mobilsiden gik videre med historien. 28/1/2013 publicerede vi en artikel omkring temaet IDC: Huawei slår LG og HTC af pinden – Tjek artiklen her. Seneste nyheder om Smartphone findes her..