Android Nougat ude til kinesiske Huawei P9 og Mate 8’ere

I Kina kan de første Huawei-brugere nu hente Android 7.0 Nougat til deres P9 eller Mate 8, og det er godt nyt for alle os andre.

Android Nougat ude til kinesiske Huawei P9 og Mate 8’ere

Selvom vi har kendt til den nyeste version, Android 7.0 Nougat, i en del måneder efterhånden, så er udrulningen af den nye udgave, som det er kendt med Android, ikke gået fantastisk hurtigt.

Men for præcist en uge siden kunne vi dog bringe nyt om kinesiske Huaweis opdateringsplaner for den nyeste Android Version, og nu ser det faktisk ud til, at de første Huawei-brugere har fået fingrene i opdateringen.

Ifølge nyhedsmediet Android Soul skulle Android 7.0 Nougat være tilgængeligt for ejere af Huawei-modellerne P9 og Mate 8, dog i første omgang kun i hjemlandet Kina.

Se også: Android 7.0 Nougat – her er Huaweis opdateringsplaner

Hvornår vi præcist ser opdateringen i vores del af verden, er endnu ikke bekræftet yderligere, end at der bliver i første kvartal af 2017.

Men med en relativ hurtig lancering til hjemlandet, så tyder det på at Huaweis test af Nougat er gået planmæssigt, og vi måske ser den nye version ikke lang tid efter nytår.

Huawei vil sende Android Nougat ud til modellerne Huawei P9, P9 Plus, P9 Lite, Mate 8 samt Nova og Nova Plus. Således må ejere af P8 og Mate S se sig forbigået

Læs vores test af: Huawei Mate 9 Pro – Årets stærkeste smartphone [TEST]

Du kan holde dig opdateret på, hvovidt der er tilgængelige opdateringer til enten din Huawei eller Honor-smartphone på dette website.

Vi skal selvfølgelig nok her på Mobilsiden.dk holde øje med de seneste tendenser på Nougat-fronten for både Huawei og resten af Android-markedet.

Se også: Lækkede billeder: Er det her Huawei P10?

Efterfølgende nyt

Historien var ikke død. mobilsiden har holdt fast i temaet. 1/12/2016 blev sagen bragt videre med en artikel omkring emnet Android 7.0 Nougat – her er Huaweis opdateringsplaner – Artiklen kan læses her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..