Android One kommer snart og nyt om Android L

Googles nye initiativ Android One kan snart præsentere første telefon i serien i Indien

Android One kommer snart og nyt om Android L

Der har været lidt stille på Android One-fronten, siden Google annoncerede, at de ville begynde på projektet, der skal give forbrugere i udviklingslande en fornuftig Android-oplevelse til en overkommelig pris, men startskuddet er tilsyneladende nært forestående.

Læs også: Android er dybt fragmenteret

The Economic Times fortæller, at de første eksemplarer af telefoner under Android One-projektet kan komme på gaden allerede fra næste uge i Indien.

Google har i Android One-projektet sat nogle minimumskrav til smartphoneproducenterne, så Googles Android-oplevelse bliver, som amerikanerne ønsker, men til gengæld vil Google hjælpe producenterne med markedsføring af telefonerne.

Android L til oktober

Android 4.4.4 KitKat vil være det styresystem, telefonerne fødes med, men en kilde siger til Economic Times, at Android vil blive opdateret til Android L i oktober.

Læs også: Google arbejder på børnekonti

Hvis den prognose holder stik, vil Android L altså også være klar til at blive læsset på andre telefoner inden alt for længe efter oktober, når opdateringen har været igennem de kanaler, der skal pille ved den først.