Android-opdatering til HTC One og Galaxy S4
Som vi tidligere har beskrevet, så findes der i USA nogle særlige Google-versioner af topprodukterne Samsung Galaxy S4 og HTC One. Produkterne er uden henholdsvis TouchWiz og HTC Sense, Samsungs og HTCs egne brugerfladeoverbygninger på Android.
Begge telefoner er begyndt at blive opdateret til den seneste Android-udgave, Jelly Bean 4.3, skriver AnandTech.
Android 4.3 indeholder blandet andet Bluetooth Smart, autoudfyldelse i opkaldsdelen (også kendt som smartdial) samt virtual surround lyddriver.