Anmeldere: Windows Phone allerede på højde med iPhone

Når Nokia begynder at rykke på Windows Phone, så skal konkurrenterne stå tidligt op.

Anmeldere: Windows Phone allerede på højde med iPhone

Windows Phone er godt, virkelig godt. Selv på en relativt langsom hardware, uden dual-core processor, virker produktet flydende og overbevisende.

Sådan er vores vurdering her på Mobilsiden.dk, da vi som det første medie i Danmark, bragte en større test af Windows Phone 7.5 Mango.

Rundt omkring i verden er flere andre anmeldere enige i potentialet for Windows Phone. Det viser en gennemgang Ekstra Bladet har lavet.

– “Windows Phone er sjovere at bruge end iPhone og Android”, skriver Thisismynext.com, der gerne anbefaler systemet til almindelige mobilkøbere.

Gizmodo.com mener at “Windows Phone er anderledes og fremragende”. Her mener man dog, at forbrugerne skal vente med at købe produkterne, til Nokia er klar med deres i starten af 2012.

– “Med Mango-updaten har Windows Phone 7 endelig indhentet Android og iOS på stort set alle punkter, og har endda overhalet de to hvad gælder funktionalitet”, lyder vurderingen fra Engadget.com.

Flere smartphones med Windows Phone Mango er snart på vej ud til køberne. Blandt andet Samsung Omnia W.

Læs også:
Uklarhed om lancering af dansk i Windows Phone