Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Anmelderne jubler - sådan er iPhone 5

Anmelderne jubler - sådan er iPhone 5

Apples iPhone 5 er allerede blevet anmeldt af en lang række medier. Her kan du læse deres reaktioner.

Selv en uge efter annoncering af iPhone 5 har hypen endnu ikke lagt sig. Men det er med god grund, ifølge de anmelderne der har anmeldt telefonen. De er mere end begejstret for produktet.

En lang række amerikanske medier har været så heldige at modtage en iPhone 5 til test, før den officielle lancering.

Alle anmeldelserne kom online på stort set samme tid, hvilket ofte ses med anmeldelelser af topmodeller. Reaktionerne har også en enstemmig ordlyd, "iPhone 5 er den bedste iPhone til dato".

De første anmeldere kan næsten ikke få armene ned over produktet, men alligevel er der et par områder hvor de ikke er helt tilfredse.

Herunder har vi samlet et overskueligt udpluk af de mange anmeldelser.

Cnet: Den bedste iPhone

Cnet.com har været blandt de første i verden til at have iPhone 5 til test, og de er bestemt begejstrede for produktet, der har fået alt det Apples fans har higet efter siden iPhone 4.

Plus: iPhone 5 tilføjer alt hvad vi ønskede i iPhone 4S: 4G LTE, større skærm og en hurtigere A6 processor. Dens design er skarpt, slankt, og meget let.

Minus: Tale og 4G er ikke muligt på alle netværk. Det mindre lade-stik gør nuværende tilbehør ubrugelig uden en adapter. Der er ingen NFC, og skærmstørrelsen blegner i sammenligning med flere Android-modeller.

Konklusionen: iPhone 5 genopbygger Apples iPhone med nye funktioner og design, samt opfylder de største tidligere mangler. Det er absolut den bedste iPhone til dato, der nemt sikrer sin plads i det øverste lag af smartphones på markedet.

iPhone 5's lightning stik sammenlignet med den ældre model i iPhone 4S (Foto: Slashgear.com)
iPhone 5's lightning stik sammenlignet med den ældre model i iPhone 4S (Foto: Slashgear.com)

Engadget: Alt hvad kunderne har efterspurgt

Engadget.com synes også om produktet.

Plus: Engadget fremhæver iPhone 5 som tyndere, lettere, hurtigere og mere simpel. Skærmen er blevet en tand bedre, det samme gælder for batteriet, der i testen nærmede sig niveauet for Motorola Razr Maxx.

Minus: iPhone 5 er blevet opdateret på alle fysiske fronter, mens softwaren begynder at mærke sin alder. Lightning-stikket opgraderer ikke overførelseshastigheden, og adapterløsningen for tilbehør er ikke holdbar på den lange bane.

Konklusion: Dette er uden tvivl den bedste iPhone til dato. Det er den, kunderne har ventet på. iPhone 5 er en væsentlig forbedring i forhold til iPhone 4S i næsten enhver henseende.

Slashgear: En bedre iPhone

Slashgear.com er begejstret for iPhone 5. Den opfylder alle hverdagens krav, og gør smartphone-brugen lettere. ”iPhone 5 er en af de bedste smartphones på markedet i dag,” udtaler anmelderen.

Plus: Opgraderingen fra iPhone 4S til iPhone 5 opfylder en lang række krav, der tidligere ikke var mulige. Lige nu, har iPhone 5 den bedste balance i hverdagen angående brugervenlighed og ydeevne.

Minus: Korttjenesten i iOS 6 mangler mulighed for offentlig transport, Lightning-stikket er ikke kompatibelt med tidligere tilbehørs produkter uden adapter. Adapteren først kommer på markedet i oktober måned.

Konklusion: iPhone 5 kommer sikkert ikke til at tage markedsandele fra Android, men det er uden tvivl den bedste iPhone til dato. Udviklere skal arbejde med deres applikationer der endnu ikke er tilpasset den større skærm, hvilket betyder sorte områder i toppen og bunden af skærmen.

T3.com: Ikke den bedste smartphone

T3.com er også begejstret for iPhone 5, men ikke ligeså begejstrede som flere af de andre anmeldere. Produktet er godt, og tilføjer meget nyt, men der er også negative områder i den nye smartphone fra Apple.

Plus: Større og bedre skærm, 4G LTE kompatibel, samt bedre front-kamera.

Minus: Ingen iPhone 5 specifikke features, batteritiden er stadig ikke god nok og så synes de bedre om den tidligere Maps applikation.

Konklusion: iPhone 5 er en god telefon, men ikke den bedste. Android og ikke mindst den kommende Windows Phone 8, har indhentet Apples tidligere forspring på smartphone området.

Konklusion

Selvom anmelderne langt hen ad vejen er meget begejstrede for de mange forbedrede punkter i iPhone 5, så er de stort set alle enige om, at iPhone ikke længere har det store forspring til Android som tidligere.

iPhone 5 vil dog være et meget godt bud på en opgradering fra iPhone 3GS eller iPhone 4, og er uden tvivl, ifølge anmelderne, den bedste iPhone til dato.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Nikolai 19-09-2012 18:15:44

Jeg ville da også blive overrasket hvis de sendte en mobil ud, som var dårligere end sidste års model. Det burde være en selvfølge, og ikke noget, som anmelderne behøver at juble over og angive som et plus.
Men dejligt med større skærm :-)

0 0
Tommy 19-09-2012 15:49:55

Der er desværre lidt for meget "hands-on" end "review" af i5'eren for noget tyder på at hvis man går i dybden med den så er kort-delen ikke helt så god som man kunne håbe.

Endvidere er den sorte model udsat når det gælder ridser på bagsiden der viser det grå metal bagved (det ses ikke så tydeligt ved den hvide model).
Så det med at Apple sætter en hardware standard er desværre ikke 100% rigtigt da der er nogle problemer.

0 0
hellas7 19-09-2012 16:52:21

har du haft en iphone 5 i et par uger? det lyder sådan. Jeg betvivler ikke, at det måske er rigtigt det, du siger, men hvor i alverden kan du vide det bedre end anmeldere, der rent faktisk har haft og brugt en iphone 5

0 0
Tommy 19-09-2012 19:14:04

Jeg har selvfølgelig/desværre ikke haft fingrene i i5, men der er andre der har lavet knap so overfladiske "reviews" af mobilen, som flere af de ovenstående eksempler.

Om kanterne:
"They’re finished with a beautiful chamfered edge, which Apple says is diamond-cut; it’s unfortunately reasonably prone to scrapes, however, and after just a few days of relatively kid-glove treatment, this black review model bore at least one small scar. It would likely be less obvious with a white version."

http://www.slashgear.com/iphone-5-review-18247708/

0 0
Tommy 19-09-2012 19:22:38

“…Ditching the glass back and reducing the thickness of the glass panel on the front has affected the design of the metal band around the edge of the iPhone. It is now chamfered and while that looks pretty, we’ve already noticed that on the black model the edge has started to wear, revealing the shiny silver aluminium metal underneath the “slate” coloured coating and, indeed, we’ve witnessed it on two separate models, ruling out a fluke manufacturing error.

These small scuffs will catch the light and make the phone look visibly worn. We suspect that it won’t be as noticeable on the white model because the metal edging is silver, so that’s worth bearing in mind when you come to order your colour choice…”

http://www.pocket-lint.com/review/5989/apple-iphone-5-phone-review

0 0

Om brug af cookies