Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Antennefejl i iPhone 4 er dokumenteret

Antennefejl i iPhone 4 er dokumenteret

Et forbrugermagasin kan efter en test bekræfte, at iPhone 4 har en designfejl, der kan gå udover signal-modtagelsen.

Det amerikanske forbrugermagasin Consumer Reports vil ikke anbefale, at man køber den nye iPhone 4.

Årsagen er, at mobiltelefonen har en designfejl der gør, at der opstår væsentligt signaltab, når man holder om antennen.

Konklusionen er nået efter at magasinet har testet tre iPhone 4. Resultatet blev sammenlignet med iPhone 3GS og Palm Pre, der ikke viste problemer med signalmodtagelsen.

 - "Når fingeren eller hånden rører et område på mobiltelefonens nedre venstre side - hvilket ofte sker, specielt for venstrehåndede - opstår der så voldsomt signaltab, at forbindelsen helt mistes, hvis man er i et område med dårlig dækning. Derfor kan vi ikke anbefale iPhone 4," skriver Consumer Reports.

Magasinet stiller et stort spørgsmål ved Apples forklaring om, at det skyldes et softwareproblem, ligesom de skriver at teleselskabet AT&T også er uskyldige. Problemet skyldes designet på iPhone 4.

Consumer Reports giver også en løsning på antenneproblemet: Dæk området med tape eller et andet ikke-ledende materiale.

 - "Det ser måske ikke smart ud, men det virker," skriver magasinet.

Det forventes at iPhone 4 kommer til Danmark i slutningen af juli.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Bjarke Hansen 14-07-2010 17:44:16

... i udregningen af signalstyrken

Se denne: http://www.metalev.org/2010/07/android-vs-iphone-4-signal-strength.html

0 0
Kasper Sverkel Rasmussen 14-07-2010 11:17:10

Der har i pressen været en del omtale af den nye iPhones antenne og modtageforhold. Apples egne undersøgelser har vist at en iPhone ikke er mere følsom overfor berøring end andre modeller, men at deres dækningsindikator har været sat forkert op, så den ikke har vist dækningen på samme måde som andre telefoner. Dette har Apple ændret på i en kommende softwareopdatering, som iPhonebrugere gratis vil kunne hente indenfor kort tid. Præcis hvornår, er endnu ikke oplyst fra Apples side, men man anbefales at holde øje med Apples hjemmeside. I Telias egen test, har det indtil videre ikke været muligt at skabe fejl i modtageforholdene i en lidt nyere udgave af softwaren.

Med venlig hilsen
Casper S. Bollerslev
Telia Kundeservice"

0 0
Bjarke Hansen 14-07-2010 17:37:03

Jeg håber ikke dette er Telia´s officielle udmelding om dette problem? teknikere og ingeniører kunne nok bedre udtale sig om det nu er rigtigt det som apple melder ud. Overraskende nok, prøver de da selvfølgelig at komme med en undskyldning omkring software. Men det er altså klart at software ikke kan rette et hardware problem.. Men der er MANGE penge i Iphone og jeg forstår hvorfor flere af mine kommentarer om dette problem er slettet på youtube! Hvor også flere brugere siger Apple kommer med en rettelse.
Det kan da godt være at softwaren kan vise forkert og der er 40db forskel fra 4 til 5 i signal.. Men det er jo tydeligt i mine 2 youtube klip at telefonen rent faktiskt ikke kan kommenukere hverken data eller tale npr antennen er kortsluttet og det er med 5 i signal inden kortslutning.

0 0
Bjarke Hansen 14-07-2010 17:38:10

ikke mine youtube clip, men de link jeg linker til :-)

0 0
Bjarke Hansen 13-07-2010 17:17:33

Denne test her fra youtube viser det meget godt: http://www.youtube.com/watch?v=tNmXrVNeGzs og især denne ved data http://www.youtube.com/watch?v=F6oflC4qo8M&feature=related

der var også en anden der viste det med data, endnu tydligere men den kan jeg ikke lige finde

0 0
14-07-2010 10:48:08

Ja så er det godt at have en hurtig 3G dataforbindelse herhjemme, når halvdelen bliver kvalt af hånden ;D Telefonen dør ikke helt, men data bliver laaaaangsom.

0 0
Aalestrup 13-07-2010 16:02:18

Jeg har personlig et problem i disse meldinger om antenne problemer ved iphone 4, jeg vil rigtig gerne købe mig en iphone 4, men jeg bor i et område hvor vi har meget dårlig dækning... uanset teleselskab.

Ingen steder i vores bolig kan vi opnå et signal der er godt nok til at føre en samtale. Dette gælder alle husstandens mobiltelefoner. SMS kan vi modtage og sende, men kræver at man står et bestemt sted på en bestemt måde.

Så jeg er bekymret over at skulle købe en mobil der har mere end svært ved at fungerer 100% når jeg nu har brug for det.

Det må da også være træls for iphone 4 brugere at skulle gå uden for, når alle andre kan stå inden for med deres mobil.

Er der overhoved ingen chance for at appel vil erkende en fejl og så rette den, eller forventer appel at vi kritikløst køber deres produkt og med glæde stiller iphone 4 ind i skabet og venter på at få lov til at købe en ny iphone 4.1 ?

Har appel kommenteret denne test? og er testen udført at troværdige personer? for så må appel da vel gøre noget?????

0 0
13-07-2010 12:46:55

"... hvis man er i et område med dårlig dækning." - siger vist det hele omkring problemet på danske iPhone 4. Det er de færreste steder i DK, der er dårlig dækning (det er der i hvert fald ikke, der hvor jeg kommer).. Så mon ikke den kommer til at virke fint i lille DK?! :)

0 0
SimonVT 13-07-2010 13:31:39

Din signalstyrke vil under alle omstændigheder falde, og dermed give dig dårligere samtalekvalitet og langsommere dataoverførsel, spørgsmålet er bare om du helt mister forbindelsen, eller ej.

0 0
13-07-2010 18:08:38

David Heinemeier Hansson fra 37Signals skrev på Twitter at han oplevede problemet i USA, men da han tog en tur til Danmark kunne han ikke genskabe det overhovedet.
Det blev dog ikke nævnt hvor han befandt sig og på hvilket netværk.

Han skrev: "Interesting. I'm in DK and can't trigger the iPhone 4 reception issue by holding on the antenna band. In the US, I could every time."

0 0
SimonVT 13-07-2010 18:42:02

Denne test er lavet i et isoleret rum, så det er uafhængigt af udbyder.
Vi har nok et noget bedre dækkende mobilnet i Danmark, så om det kommer til at betyde det store her, vil tiden vise.
Problemet er der, det er bevist. Så Apple burde komme med en løsning, i stedet for at feje det under tæppet.

0 0
13-07-2010 18:58:27

Ja ja.. Problemet er der..-men netop som du skriver må vi se hvad tiden og iPhone 4 bringer os, for hvis problemet ikke opstår på grund af vores fremragende (?!) dækning i DK, så er vi jo heldige!

0 0
SimonVT 13-07-2010 19:07:23

Ja, vi kan være ligeglade hvis det ikke rammer os. Tror bare ikke vi kan se os fri. Der er ikke lige god dækning overalt i landet, plus dæmpning af signalet indendøre osv. Det lagt sammen kan give en ubrugelig telefon på steder hvor andre telefoner ville fungere udemærket.
Desuden så er vi en ret lille del af markedet, så det kan ikke ignoreres bare fordi nogen tusinde mennesker i Danmark ikke oplever problemer.

0 0
Kasper Sverkel Rasmussen 13-07-2010 12:02:39

Jeg kan lave samme fejl på min kærestes iPhone 3GS efter den er blevet opdateret til 4.0.

Ud over det så kender jeg et par stykker her i DK som har fået den nye iPhone 4 og de kan på ingen måde fremskabe samme problem...

0 0
Christoffer 13-07-2010 11:10:34

nogle her på Mobilsiden.dk har skrevet de har haft problemer med deres 3GS efter IOS4 opdatering med signal fejl så må det da være en softwarefejl der er skyld i signalfejl

selvfølgelig kan det være begge dele der er skyld at signalfejlene er der.

0 0
SimonVT 13-07-2010 11:55:54

Eneste software fejl der er, er måden de visuelt repræsenterer signalstyrken på.
Jeg regner stærk med, at Consumer Reports har brugt den egentlige signalstyrke i dB til at teste problemet, og software fejlen er derfor irrelevant.

0 0
Henrikmand 13-07-2010 11:49:56

Hvis du spørger Apple, kan der udelukkende være tale om en softwarefejl!

Konstruktionsfejl i dét univers er helt utænkelige!

Om man så amputerede Stevens Jobs højre hånd, så han var nødt til at bruge venstre, ville han benægte at det var en konstruktionsfejl.

0 0

Om brug af cookies