Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   App hjælper med brug af blåt sygesikringskort

App hjælper med brug af blåt sygesikringskort

EU-kommissionen samler information om det blå sygesikringskort i en ny applikation til smartphones. Hvad kan det bruges til?

Den nye applikation ”European Health Insurance Card” giver overblik over, hvordan det europæiske blå sygesikringskort kan anvendes i de 28 EU medlemslande, samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

Med det blå sygesikringskort får du adgang til offentlig sundhedspleje i tilfælde af sygdom eller ulykke, samt midlertidigt ophold i de 31 europæiske lande.

Kortet giver adgang til akut behandling på de samme betingelser og pris, som personer der er forsikret i det pågældende land.

Applikationen indeholder generelle oplysninger om kortet, nødopkaldsnumre, samt hvilke behandlinger der er dækket og hvad udgiften er. Applikationen erstatter ikke selve kortet, så det skal du stadigvæk bestille på Borger.dk.

EU-kommissionens applikation er gratis og findes til både Android, iPhone og Windows Phone.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies