App hjælper med rygestop

Mens nogle tyer til nikotintyggegummi, e-cigaretter og nikotinplaster, kan en app nu hjælpe dig helt af med din trang til at ryge.

App hjælper med rygestop

Mens 2016 bliver til 2017, er det også tid til at komme med et nytårsforsæt. For mange lyder det på mere motion, øget sundhed eller mere tid med familien, og så er der dem der ønsker at holde op med at ryge.

Det er dog nemmere sagt end gjort, og man kan få brug for hjælpemidler undervejs. Det er i høj grad populært at bruge produkter fra firmaer som Nicotinell til sit rygestop, hvad end det er nikotintyggegummi eller plaster. Mange mennesker ender med fortsat at være afhængig af nikotin, fordi de ikke kommer videre end nedtrapningen, men med en app ved hånden kan rygestoppet bliver endnu nemmere, og man kan komme helt i mål med at kvitte smøgerne.

Det handler om appen E-kvit. Appen er udviklet af psykologer i Kræftens Bekæmpelse og udbydes af selvsamme organisation, og der derfor en kompetent hjælper på vej mod dit rygestop. Appen fungerer sådan, at når man registrerer sig, fortæller man hvor meget man ryger om dagen, og hvad en pakke cigaretter koster.

Ud fra de oplysninger skræddersyes et forløb til forbrugeren, der skal ende i et totalt rygestop. I modsætning til andre apps, har denne app meget stor troværdighed i det den er udviklet som et samarbejde mellem Københavns Kommune, Sundhedsstyrelsen samt Kræftens Bekæmpelse. Appen er derfor til at stole på, og man kan forvente kompetent rådgivning og hjælp i processen.

e-kvit
Foto: E-kvit

For at hjælpe med rygestoppet har appen flere forskellige funktioner. Først og fremmest sendes der hver dag motiverende push-beskeder direkte til forbrugerens telefon, der skal afholde dem fra at ryge.

Derudover kan man se film med og om, andre der er i gang med deres rygestop, som man kan relatere sig til. Når man opretter sig som bruger skal man også have et bloggernavn. I appen er det nemlig muligt at blogge omkring sit rygestop, og med andre der forsøger at kvitte smøgen.

Man får også adgang til en øvelsesbank fyldt med øvelser der hjælper forbrugeren igennem rygestoppet. Sidst men ikke mindst, giver appen dig et overblik over hvor mange penge man helt præcist sparer ved at holde sig røgfri, som motivation.

Appen kommer både i en mobilversion, men findes også som webversion, hvor samtlige funktioner også er tilgængeligt. Man kan læse mere om appen, og hente den her.