Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   App-revolutionen er bare starten

App-revolutionen er bare starten

Applikationer har siden sin start i 2008 fået fremgang på alle fronter, men dette er kun begyndelsen.

Norske udviklere mener at revolutionen inden for applikationer til mobilen kun er begyndelsen, det skriver aftenposten.no.

Apple lancerede i 2008 deres App Store med kun 500 applikationer, i dag indeholder den mere end 500.000 applikationer. Applikationerne bliver downloadet i stor stil, så stor at den fornyeligt rundede 25 milliarder downloads.

Samme tendens ses på Android og Windows Phone platformen. Android har i deres applikationsbutik, Google Play, mere end 450.000 applikationer, og Windows Phone steg fornyeligt med 10.000 applikationer på en måned i Windows Marketplace.

Netop på grund af denne udvikling mener flere at der er sket en app-revolution.

- ”Vi så, at dette ville blive stor. Og det er det blevet. Men vi ser en ændring. I begyndelsen handlede det om små apps. Nu ser vi en stigende tilgang af store kunder, blandt andet ministerier. Kunderne stiller også højere krav til kvalitet”, siger August Z. Flatby daglig leder i firmaet Shortcut der specialisere sig i app-udvikling, til Aftenposten.dk.

En kraftig revolution

Direktøren for den norske brancheorganisation IKT, mener også at apps er fremtiden.

- ”Vi mener, dette er kun begyndelsen. Hidtil har der været meget fokus på app-udvikling i medierne / medier og marketing, men nu ser vi denne teknologi sprede sig. Ikke mindst ud i den offentlige sektor. Samtidig satser også den traditionelle It-industri mere og mere på app-udviklingen."

Herhjemme har den offentlige sektor dog en blandet fornøjelse af applikationerne, blandt andet applikationen Hul i Vejen som har mødt modstand blandt nogle kommuner, der ikke vil bruge systemet.

Men en tilsyneladende succes er også til stede, nemlig applikationen Akuthjælp, der giver borgerne i syddanmark mulighed for at se ventetiden på deres nærmeste skadestue.

Hvad mener i er fremtiden på den mobile platform? Applikationer eller HTML5 hjemmesider, skriv din mening i kommentarfeltet herunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

René Østergaard 23-04-2012 17:29:06

På længere sigt er HTML5 vejen frem, men HTML5 slår nok først igennem om nogle år så indtil da må vi nok nøjes med apps.

0 0
David 24-04-2012 20:28:11

Hvad er der så fantastisk med HTML5? HTML5 er blevet et buzzword der skal løse alle problemer i verden. HTML5 er på ingen måde i nærheden af at kunne hvad du kan med C++ og et hardware nært API. HTML5 har været fremme i årevis nu, og der er jo ikke sket en skid, alt udviklingen sker på apps, og hurra for det.

0 0
hellas7 23-04-2012 16:32:00

så er de jo lige 40-50 måneder bag de andre - way to go

0 0
Frederik 23-04-2012 17:25:40

På papiret er de 40-50 måneder bagud - i virkelighedens verden er de måske 10-20 måneder bagud.. de fleste vigtige apps eksisterer allerede og de er endda flottere end på de konkurrerende platforme... mindst 90% af apps'ene i iOS app store og Android market er jo alligevel ikke noget værd.

I øvrigt læste jeg en gang at Apple og Google tæller demoversionerne med i deres opgørelser. Da dette koncept er indbygge i den samme app som den fulde udgave af app'en i WP, er forskellene igen ikke helt så store.

0 0
TF 23-04-2012 21:20:46

Nu har jeg hørt det nævnt flere gang, så nu kommer spørgsmålet: hvad er det for apps der er flottere på wp end de andreplatforme ? For jeg har lige haft en wp tlf og jeg kunne ikke finde de pågældende apps.

0 0
23-04-2012 17:23:54

Alting har jo sin begyndelse :-) De andre var der jo også.

0 0

Om brug af cookies