Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   App Store giver iPhone og iPad brugere problemer

App Store giver iPhone og iPad brugere problemer

Apples App Store skaber i disse dage problemer for brugere såvel som udviklere, opdateringer skaber fejl i applikationer.

Apples App Store der normalt anses for at være en af de sikreste applikationsbutikker, samt der hvor de bedst testede applikationer kommer fra, ser ud til at være ramt af en alvorlig fejl.

Fejlen gør at flere brugere kan opleve at deres applikation, ikke virker efter de har opdateret den, det skriver marco.org.

Applikationerne crasher kort efter de er blevet opdateret. Opdaterer man sine applikationer via iTunes, kan man endda se forskellige fejlkoder komme frem.

Også teksten “[App] is damaged and can’t be opened. Delete [App] and download it again from the App Store”, er set komme frem i forbindelse med opdatering af applikationer.

Udviklerne af applikationerne afviser at det er fra deres side at fejlen sker, og set ud fra antallet af applikationer der har den nøjagtige samme fejl, ser det også usandsynligt ud.

Thenextweb.com og Theverge.com har begge forsøgt at få en kommentar fra Apple, men de har ikke reageret på deres henvendelser endnu.

Listen med applikationer der får fejl efter en opdatering vokser dag for dag, og det er nu tredje dag i streg at fejlen ser ud til at ramme udviklere og brugere af iOS.

Du kan se en liste her, over applikationer man er sikre på er ramt af fejlen, flere kan være ramt men ikke rapporteret.

Hvis du har oplevet problemer med applikationer efter de er blevet opdateret, er du velkommen til at give en melding i kommentarfeltet herunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies