Appen Zadaa klar i Danmark: Køb og sælg tøj nemt og billigt

Den populære finske app Zadaa, hvor du kan købe og sælge tøj, vil være en global markedsplads for køb og salg af tøj. Derfor lanceres appen nu i Danmark.

Appen Zadaa klar i Danmark: Køb og sælg tøj nemt og billigt

Der er et enormt marked for apps til at sælge og købe brugte varer, og én af dem hedder Zadaa. Du har måske ikke hørt om den endnu, men den er et stort hit i Finland med over 100.000 brugere. Nu vil skaberne bag appen gøre den til en global markedsplads for køb og salg af tøj. En af taktikkerne er med billige pakkeforsendelser.

Konceptet bag Zadaa er ganske simpelt. Du har noget tøj, som du gerne vil sælge, og du tager derfor nogle billeder af det og sætter det til salg i Zadaa-appen. Automatisk laver appen en søgning efter potentielle købere rundt omkring i landet, for her er afstanden ikke noget problem. Har du fundet en køber til noget tøj, er det blot at sende pakken af sted – og straks har du modtaget pengene fra køberen.

Læs også: Disse 10 apps vil danskerne mindst undvære

Det kan normalt være en lidt bekostelig affære, men Zadaa har gjort det nemt og billigt. Appen har nemlig indgået et samarbejde med fragtfirmaet DAO365, der – som navnet indikerer – leverer alle årets 365 dage. Når du skal sende noget tøj, modtager du et forsendelsesnummer, som du skal skrive på pakken – og så er det blot at aflevere den i en af de 550 forskellige pakkeshops rundt omkring i landet. 2-4 dage efter er pakken fremme hos modtageren. Og prisen? 30 kroner – hverken mere eller mindre.

Vil være en global markedsplads

I Danmark har relativt nye apps som Tradono fået godt fat i danskerne, og nu bliver konkurrencen øget med Zadaas ankomst. Visionen hos en af skaberne bag, Iiro Kormi, er tårnhøje. Udbredelsen fra Finland til Danmark er nemlig kun et lille skridt på vejen. Det er visionen, at Zadaa skal fungere som en global markedsplads, så du kan købe tøj fra Danmark, Finland og alle andre store byer i Europa – og naturligvis også sælge.

”Tanken er, at vi i fremtiden har en stor global markedsplads, hvor brugere kan købe af hinanden på tværs af landegrænser,” siger Country Manager i Danmark Sara Salim.

Indtil videre ser fremtiden lys ud for den to år gamle app, for danskerne har allerede taget godt imod reselling-appen:

”Alt kører, som det skal, og vi har allerede fået 2000 registerede brugere. Appens funktionalitet, troværdighed, brugervenlighed og 100 % betalingsgaranti er en stor nøgle til appens succes. Vi føler, at dette er helt rigtige tidspunkt for Zadaa at ekspandere til Danmark og udfordre de andre reselling apps med vores banebrydende app,” siger hun.

Zadaa kan downloades både til iOS og Android.