Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple Airpod-salgsstart udskudt

Apple Airpod-salgsstart udskudt

Apples trådløse løsning til den stikløse iPhone 7 bliver ikke klar til tiden.

Apple Airpods
Apple Airpods
Foto: apple.com

Da Apple præsenterede Iphone 7 tog virksomheden også et sats: de fjernede jack-stikket og pegede i stedet på trådløse løsninger såsom de nyligt udviklede Airpods i stedet.

Se også: Apple Airpods: Her er Apples sats på trådløs lyd

Men de små fikse høretelefoner var ikke klar og skulle i stedet have deres debut i slutningen af indeværende måned.

Det vil dog knibe for Apple med at nå denne deadline, for talspersoner for selskabet taler nu om en udskudt lancering, rapporterer Techcrunch.com.

”Vi ønsker ikke at udsende et produkt før det er parat. AirPods har behov for lidt yderlige tid, før det er klart til salg” lyder beskeden fra en Apple-talsmand.

Apple kan ikke præcisere, hvor lang tid der vil gå, før Airpods er klar til deres salgsdebut, men alt håb om en oktober-lancering synes nu at ebbe ud. På Apples danske hjemmeside oplyser selskabet dog fortsat, at AirPods vil kunne fås sidst i oktober.

Apple talsmanden kan heller ikke oplyse, hvorvidt vanskelighederne er hardware- eller software-relaterede.

Herhjemme vil Apple AirPods vil få en debutpris på 1.379 kroner.

Se også: Intet jackstik i iPhone 7? Her er 5 fede trådløse løsninger

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies