Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple-analytiker: iPhone 7 får ikke mange salgsargumenter

Apple-analytiker: iPhone 7 får ikke mange salgsargumenter

iPhone 7 kommer ikke til at byde på mange attraktive salgsargumenter, hvis det står til den velkendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo.

Apple ventes traditionen tro at afsløre den næste iPhone dette efterår en gang i september måned, og selv om en ny generation plejer at betyde mange store nyheder, nyskabelser og designændringer, er den altid velinformerede Apple-analytiker Ming-Chi Kuo ikke så optimistisk.

Læs også: Ny kurs for Apple: iPhone-salgstallene for 2016 vil dale

Ifølge Apple Insider skriver han nemlig i et notat, at han forventer, at den næste iPhone 7 ”ikke får mange attraktive salgsargumenter”. Det må med andre ord betyde, at der ikke kommer til at blive de store forskelle mellem den nuværende iPhone 6s og den kommende iPhone 7. Det passer også godt med tidligere rygter, der har gået på, at Apple ikke kommer med nogle store nyheder før næste år.

Ingen ved endnu, hvordan næste års iPhone præcist kommer til at se ud, men dette konceptbillede kunne være et bud.
Ingen ved endnu, hvordan næste års iPhone præcist kommer til at se ud, men dette konceptbillede kunne være et bud.

Springer iPhone 7s over næste år

Den helt store iPhone-opgradering sker ifølge en anden analytiker, Mark Moskowitz, når iPhone 8 lanceres. Apple springer nemlig en iPhone 7s’er over og tager skridtet direkte til den næste generation næste år, hvor rygterne går på, at Apple udstyrer iPhonen med en OLED-skærm og glasbagside. Det vil føre til en tiltrængt stigning i salget på op til 10,8 %, lyder det.

Læs også:  Rygte: iPhone får AMOLED-skærm og glasbagside næste år

Manglen på store nyheder i iPhone 7 får samtidig analytikeren til at vurdere, at antallet af solgte iPhones i 2016 vil ligge på 190-205 mio. eksemplarer – cirka det samme han spåede for tre uger siden. Hvis det ender med at blive tilfældet, vil det være første gang, at salgstallene for iPhones falder. Til sammenligning slog Apple sidste år tidligere rekorder med hele 232 mio. solgte iPhones, men i år risikerer Apple slet ikke at runde de 200 mio.

Apple offentliggør i morgen sit regnskab over indtjeningen i 1. kvartal 2016, som vil give en god indikation af, om salgstallene ligger, som analytikerne forventer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies