Apple-analytiker: Produktionen af iPhone 8 med OLED-skærm forsinket

Ifølge analytikeren Ming-Chi Kuo er produktionen af iPhone 8 med OLED-skærm forsinket i omkring to måneder. Den sælges derfor i et stærkt begrænset antal.

Apple-analytiker: Produktionen af iPhone 8 med OLED-skærm forsinket

Meldingerne om Apples unikke iPhone 8-udgave med en 5,8” stor OLED-skærm, der dækker hele fronten, har været mange og forskellige. Nogle analytikere har vurderet, at den ville blive forsinket, mens andre har meldt ud, at Apple vil lancere telefonen samtidig med de to normale iPhone 8-modeller, men i et særdeles stærkt begrænset antal.

Læs også: Nye billeder viser, hvordan iPhone 8 kommer til at se ud

Den velkendte Apple-analytiker Ming Chi-Kuo, som har en træfsikkerhed som de færreste i mobilverdenen, melder sig nu i koret blandt de analytikere, som mener, at OLED-udgaven når at blive klar til tiden, men at den til gengæld bliver noget nær umulig at få fat på i starten. Dermed er han, Bloomberg og analytikere fra Barclays og Brian White alle enige. Det skriver MacRumors.

iPhone 8 iPhone X
Her ses et bud på, hvordan iPhone 8 med OLED-skærm kommer til at se ud. Foto: ifanr.com

Produktionen forsinket med to måneder

Om udsigten til at få den nye iPhone 8 med den store OLED-skærm klar til salg sammen med de to andre iPhones samt status på produktionen har Ming-Chi Kuo følgende at sige:

”Mens vi tror, at afsløring- og lanceringstidspunkterne for de nye iPhones vil være magen til tidligere, kan igangsætningen af produktionen blive forsinket til så sent som oktober-november sammenlignet med den normale opstartsperiode i august-september, fordi produktionen er blevet vanskeligere. Med andre ord kan en enorm mangel på iPhones vare ved i et stykke tid, efter de nye modeller er lanceret, hvilket vil lægge et loft over det samlede antal leverede iPhones i anden halvdel af 2017″.

Læs også: Endelig: iPhone 8 får lynhurtig opladning

Mange ting i den 5,8” OLED-iPhone bliver nemlig anderledes end tidligere. Først er der skærmen, hvor alt fra størrelsen, teknologien og implementeringen er et kæmpe skridt, men der er også den nye Apple A11-processor, som er fremstillet med en 10 nanometer fremstillingsproces. Dertil er et helt nyt 3D Touch-modul, som angiveligt er 60 % dyrere at fremstille for at det kan virke med OLED-skærmen, og sidst, men ikke mindst, sker der også store nyheder på batterifronten, som bliver L-formet og giver plads til et nyt udformet bundkort.

Alle disse store ændringer betyder altså, at det er en markant større opgave at fremstille telefonen end de tidligere iPhones, og det kræver efter alt at dømme flere måneders forberedelse, end Apple har kalkuleret med.

iPhone 8 iPhone X
Her ses et bud på, hvordan iPhone 8 med OLED-skærm kommer til at se ud. Foto: ifanr.com

Nedjusterer det samlede antal solgte iPhones

Ming Chi-Kuo fortæller endvidere, at produktionen af den specielle iPhone-variant kan være delvist begrænset i helt op til tre til seks måneder. Samtidig tilføjer han, at der er en stor risiko for, at den forsinkede produktion af telefonen kan få betydning for det samlede antal solgte iPhones. Derudover er producenter som Samsung, Huawei, OPPO, Vivo og Xiaomi eller vil være klar med lignende smartphones, hvor skærmen dækker hele fronten, og det kan også ramme Apples salg, lyder det fra analytikeren.

Læs også: Indledende salg af high-end iPhone 8 bliver stærkt begrænset

Det værst tænkelige scenarie, siger han, er derfor, at Apples salg af iPhones i 2017 falder med 15-20 %, hvilket vil betyde 80-90 mio. solgte iPhones i 2017 frem for de tidligere vurderede 100-110 mio. Af disse vil hele 60 % af de solgte iPhones være den særlige OLED-udgave, og de resterende 40 % ventes at blive udgjort af de to normale modeller med LCD-skærme.

Mere til stoffet

Her finder du næste interessante vinkel i sagen. mobilsiden fortsatte historien. Efterfølgende d. 18/4/2017 publicerede vi nyheden Nye billeder viser, hvordan iPhone 8 kommer til at se ud – Du kan læse den her. Få også seneste nyt om emnet her..