Apple-bilen tager en omgang i forhold til planen

På rygtebasis skulle Apple have været klar med en bil i 2020, men efter sigende sigter Apple nu mod 2019.

Apple-bilen tager en omgang i forhold til planen

Der har længe været spekuleret i, at Apple skulle gå og pusle med en elektrisk bil, der skulle have det ikoniske æble på bagsmækken. De første meldinger gik på en målsætning om, at bilen skulle trille ud til kunderne i 2020, men nu har Apple tilsyneladende forsøgt at hente den målsætning med en omgang, og i stedet sigter Apple nu efter år 2019.

Læs også: Apple-bilen kan blive en BMW

Det er Wall Street Journal, der har fanget de oplysninger, og der er efterhånden så mange rapporter om projektet med kodenavn ‘Titan’, at der må være noget om snakken.

Apples satsning på at blive færdige et år før den oprindelige plan kræver selvfølgelig nogle flere ressourcer, og derfor skulle Apple have flyttet 1.200 mand over på projektet.

Læs også: Apple vil producere biler om fem år

Tidligere har der været snak på jungletrommerne om, at Apple blandt andet arbejdede på en aftale med BMW om at bruge en af deres biler som udgangspunkt for sin egen.

En bil med masser af sensorer, som skulle være leaset af Apple, er også blevet set i Californien, og det kunne tyde på en form for selvkørende bil fra Apples side – Wall Street Journal mener at have hørt, at Apple ikke nødvendigvis planlægger den selvkørende funktion i hvert fald i første generation af bilen.

Fortsættelsen i sagen

Vi prøvede, men vi kunne ikke lade sagen ligge. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 22/9/2015 havde redaktionen fokus på en artikel der omhandler Apple Watch til salg i Elgiganten fra på fredag – Forstættelsen om temaet kan læses her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Apple..