Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple bliver hjemsøgt af patent virksomheder

Apple bliver hjemsøgt af patent virksomheder

Apple får ofte breve fra patent virksomheder som sagsøger Apple for at få penge.

Apple er de sidste par år i stigende grad blevet sagsøgt af såkaldte ”Patent Assertion Entity”, som i daglig tale kaldes PAE. PAEs er virksomheder eller enkeltpersoner, som har patentrettigheder og ikke laver produkter eller services, men udelukkende lever af at vinde retssager eller få licens penge.

En af de mest succesfulde PAE virksomheder er Lodsys der har patenter for in-app køb og den teknologi bliver oftere og oftere benyttet i smartphones og apps. Lodsys blev for alvor aktiv i 2011 og er siden blevet til stor gene og irritation, så meget at Apple har offentliggjort tal for hvor ofte disse PAEs sagsøger teknologi virksomheder udelukkende for at tjene penge.

Stigende trend

På tre år er Apple blevet sagsøgt 92 gange og indtil videre er 57 sager lukket og her har PAEs vundet 51 sager. For et par år siden var det dog Google der toppede listen og over en 5 årig periode er Google blevet sagsøgt 192 gange. Men da Apple er i "vækst" har de i slutningen nået 191 på en femårig periode, nok ikke en podieplads hverken Apple eller Google er glade for.

Konkurrenten Samsung bliver dog ikke fritaget, men på 5 år er det ”kun” blevet til 151 sager, dog blev Samsung sagsøgt hele 38 gange blot i 2013, så også her oplever Samsung stigende problemer.

PAEs stammer helt tilbage fra 90’erne hvor det dog primært var Intel der blev angrebet.

Synes du det er i orden at der findes virksomheder der blot lever af andres penge, eller er det helt fair at forudsigende personer skal have penge for deres licenser?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

11-02-2014 09:25:35

Jeg kan ikke se hvorfor de piver, når de selv har en pitbull kørende (rockstar).....Men i bund og grund burde hele patent systemet revurderes. Det blev jo ikke lavet for at firmaer skulle tjene på det, eller bruge det mod konkurrenter....Det er så overhovedet heller ikke gearet til patenter på software, der er noget af en gråzone...

1 1
TF 10-02-2014 15:12:42

Så længe der er regler vil der være nogen der bruger/misbruger dem, google apple samsung ja alle gør det, er det ok måske/måske ikke, men sådan vil det bare altid være.

0 2
Kim Rene Jensen 10-02-2014 11:54:57

Apple er selv en af de værste patent trolls enten direkte (mod Samsung, HTC osv.) eller gennem firmaer som Rockstar (sammen med Microsoft), så det er en lidt mærkelig og søgt artikel. Skal man synes, at det er synd for Apple, når de er nogle af de værste selv ???

5 4
jec 10-02-2014 12:55:31

Jeg ved ikke om man direkte kan kalde Apple for en patent troll, de benytter vel selv de teknologier som de sagsøger de andre for. Men ingen tvivl om de igennem Rockstar Consortium køre linien helt ud som nogle af de værste

4 0
Thomas Larsen 10-02-2014 11:24:55

Det er hvertfald mere fair end at virksomheder skal have lov til at tryne konkurrenterne på ting man blot har været først til at patentere. :)

Det sagt ville det være fedt hvis man endelig fik fikset det patent-, varemærke- og copyrightsystem

2 1
Peter Lyck 10-02-2014 12:56:11

Enig, grundlæggende bør der være en grænse for hvor 'små' ting man kan tage patent på. Senest var der Candy King fra Sverige, der fik patent på ordet Candy, forrykt.

5 1

Om brug af cookies