Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple bringer “iPad-genbrugsservice” til Europa

Apple bringer “iPad-genbrugsservice” til Europa

I sidste måned blev en særlig genbrugsservice introduceret til amerikanske iPad-kunder, og nu finder den vej over Atlanten.

For en måneds tid siden kunne du her på siden læse, at Apple driller Samsung for mindre miljøbevidsthed. Drillerierne, der var camoufleret i en Earth Day reklame fra Apple, var tydeligvis møntet på den igangværende retssag med techgiganten Samsung. 

Apple vs. Samsung afgjort - se afgørelsen her

Apple fik i forbindelse med Earth Day også igangsat en særlig genbrugsservice til amerikanske og canadiske Apple kunder, der var interesseret i at få den gamle iPad byttet til en ny. Kunderne kan bringe deres 2., 3. eller 4. generations iPad til en Apple butik, og altså få rabat ved køb af ny iPad.

Nu har Apple bragt servicen over Atlanten, så europæiske iPad-ejere kan nyde godt af lignende tilbud. Ifølge MacRumors, så er servicen blandt andet tilgængelig i Frankrig, Tyskland, Spanien og England. 

Apple har ikke givet nogen standardiserede prissatser for de brugte iPads. Men priserne afspejler med garanti både alder og stand fra de indleverede produkter. 

Kilde: MacRumors

 

 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Peter Lyck 21-05-2014 09:09:08

Det er sjældent apple fortjener ros i denne tid, men ovennævnte ordning burde andre kopiere(medmindre apple har taget patent på genbrug). Dog burde de samle alle Apple produkter ind, og give en mindre rabat på de meget forældede produkter, på den måde kan de gøre endnu mere for miljøet.

Dog savner jeg at de fortæller noget om hvorledes de holder et godt miljø på deres kinesiske fabrikker, men det kommer måske også på et tidspunkt.

1 6
gielsgaard 21-05-2014 12:15:54

Måske jeg ikke er godt nok informeret, men hvilke fabrikker ejer Apple i Kina ?

5 0
Steffen M 21-05-2014 22:07:48

Jeg ved ikke om de ejer nogen i Kina. Men deres iPhones bliver jo samlet på Foxconn's fabrikker -som er berygtede for elendige arbejdsforhold. Som storkunde kunne Apple have gjort noget før de mange sager kom frem i medierne...

0 3
Peter Lyck 22-05-2014 08:04:26

Præcist.

Dog tror jeg heller ikke de andre elektronikproducenter er bedre. Der kan gøres meget for at forbedre forholdende for arbejderne.

1 0

Om brug af cookies