Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple censurer danske tegneserier

Apple censurer danske tegneserier

Tegnede tissemænd og småpiger i danske tegneserier er for frække for Apple.

Apple er igen havnet i en rampelyset for selskabets underlige forhold til nøgenhed. Det er nemlig ikke kun nøgne mænd og kvinder i Peter Øvig Knudsens Hippie bøger, der viser for meget hud efter det amerikanske selskabs smag. Nu bliver tegneserier også fjernet fra Apples app store. Det skriver Dr.dk

Alene i år er mindst 59 tegneserier blevet fjernet eller afvist af Apple, og to af disse tegneserier er Rune T. Kiddes Litterærlige Klassikere og Pissehuen.

Ifølge Dr.dk er de to tegneserier dog tilgængelige på Apples iBooks store, men Apple har tilgengæld afvist at sælge tegneserierne på selskabets appstore, hvor de bliver solgt som en del af applikationen Tegneserier, som er en applikation med danske tegneserieudgivelser.

Udgivelsen indeholder nøgenbilleder, som kan virke stødende, hvilket altså har fået Apple til at afvise salg af applikationen. På iBooks store må tegneserierne tilgengæld godt sælges, men de optræder dog ikke under kategorien tegneserier.

 - "Apple er superpuritanske på forbrugernes vegne. Det ender med, at vi kun har mainstream og lydige tegneserier tilbage, og det er rigtig ærgerligt, siger Jan Kjær," formand for foreningen Danske Tegneserieskabere til Dr.dk

Dr.dk har spurgt Apple Danmark hvorfor en tegneserie kan være godkendt på apples iBooks store men ikke samtidig være godkendt til salg i selskabets App store, men det er ikke lykkedes Dr.dk at få en kommentar fra selskabet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Da Nizzel 26-11-2013 21:52:33

Hvis ikke Apple vil have nøgenhed, så brug nogle andre.

0 0
DX 26-11-2013 12:25:36

Hvad med Anders And, har han også fået bukser på.
Det varer nok heller ikke længe før klassiske statuer skal have bukser, bh og museerne skal vel klistre sorte felter over de ædlere dele på de gamle malerier. De er sku sjove de amerikanere.

0 0

Om brug af cookies