Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple er ikke længere verdens mest respekterede firma

Apple er ikke længere verdens mest respekterede firma

På Barrons årlige liste over mest respekterede virksomheder, er Apple ikke længere på førstepladsen.

Barron har udgivet sin årlige liste over ”World´s Most Respected Companies” for 2013, og her er Apple ikke længere at finde på førstepladsen. En andenplads kunne det heller ikke blive til, så Apple må se sig hensat til en tredjeplads.

Apple lå sidste år nummer et på listen, men denne plads er nu blevet overtaget af Warren Buffets Bershire Hathaway, der scorede 3,88 point ud af 4 mulige, skriver IntoMobile.

Andenpladsen indtages af Walt Disney med 3,81 point, mens Apple ligger på tredjepladsen med 3,78 point.

Årsagen til dette års placering skal formentlig findes i dårlig presseomtale, der blandt andet har drejet sig om manglende innovation, efter præsentationen af iPhone 5.

På listen findes også andre mobilselskaber, som Google på en 4. plads, Amazon på en 6. plads og Samsung på en 18. plads.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies