Apple-event 8. september 2011?

Ifølge en japansk hjemmeside afholdes Apples sædvanlige iPod-lancering den 8. september, mon også vi får en iPhone der?

Apple-event 8. september 2011?

Ifølge den japanske hjemmeside Kodawarisan, så holder Apple deres sædvanlige efterårs lanceringsevent af iPod torsdag den 8. september 2011. Det skriver Macrumors.com.

Dette lyder ikke helt utænkeligt, da de tidligere tre års events har fundet sted i starten af september måned.

Vanen tro er der blevet lanceret nye iPod Touch, iPod Nano og iPod Shuffle modeller – men rygterne vil, at der i år også vil blive lanceret den længe ventede iPhone 5.

Apple har dog ikke meldt noget ud officielt omkring eventen, så det er stadig kun rygter og spekulationer.