Apple fjerner Nokia-ejet firmas produkter fra sin webshop

Efter patentkrigen mellem Apple og Nokia vælger Apple nu at fjerne alle produkter, som Nokias datterselskab, Withings, havde til salg i Apples webshop.

Apple fjerner Nokia-ejet firmas produkter fra sin webshop

Efter at have lagt låg på en to år lang patentkrig tilbage i 2011 udbrød der i sidste uge igen krig mellem finske Nokia og amerikanske Apple.

Patentkrigen mellem de to virksomheder er nemlig igen genoptaget, hvor Nokia senest har sagsøgt Apple for brud på 32 forskellige patenter, mens Apple har startet et såkaldt “antitrust-søgsmål” – og det får nu betydning for en del af udvalget af produkter til salg i Apples webshop.

Ud over Apples egne produkter og tilbehør sælger it-giganten nemlig også en række af produkter fra andre virksomheder, som kan bruges sammen med bl.a. iPhone, iPad og Apple Watch. En af disse virksomheder er Withings, som gør sig i elektroniske helbredsprodukter såsom verdens første WiFi-vægt.

Læs også: Nokia og Apple genoptager patentkrig og sagsøger hinanden

Som følge af den igangværende patentkrig mellem Apple og Nokia har Apple dog valgt øjeblikkeligt at fjerne alle Withings-produkter, da det er Nokia, der ejer virksomheden. Tilbage i april måned opkøbte Nokia den franske virksomhed, og med Nokia som ejer sender Apple et klart signal om ikke at ville have noget med Nokia og dermed Withings at gøre – i hvert fald mens striden finder sted.

Apple webshop Withings
Foto: Mobilsiden.dk

Derfor vil du ikke længere kunne finde følgende Nokia-ejede Withings-produkter i Apples webshop:

  • Withings Thermo-termometer til 849 kroner
  • Withings Body Cardio-vægt i hvid til 1.440 kroner (eksklusiv hos Apple)
  • Withings Aura Smart Sleep System til 2.390 kroner
  • Trådløs Withings-blodtryksmåler til 959 kroner
  • Withings Home HD-videokamera til 1.599 kroner

Forsøger du at finde produkterne på Apples hjemmeside via eksempelvis Google, møder du blot teksten: ”Siden, du leder efter, kan ikke findes.” Du må derfor gå forgæves, hvis du vil have Withings-tilbehør med til købet af Apple-gadgets. I stedet kan du dog inde på Withings’ danske hjemmeside finde alle produkterne samt danske forhandlere af disse – endda til ofte lavere priser end hos Apple.

Mere til fortællingen

Her følger vi op med den seneste udvikling. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 22/12/2016 publicerede redaktionen en vinkel omkring Apple AirPods – De mangler noget vigtigt [TEST] – Næste artikel om temaet finder du her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..