Apple forhindrede salg af iPhone-prototyper på eBay

I går blev to prototyper af iPhonen sat til salg på eBay. Nu har Apples advokater fået slettet auktionen fra sitet.

Apple forhindrede salg af iPhone-prototyper på eBay

Apples advokater har forhindret en eBay-bruger i at sælge to tidlige prototyper af iPhonen til højest bydende. Det skriver det svenske it-site IDG.se.

De to iPhones skulle efter sigende være prototype-udgaver fra 2006. Den ene kører en betaversion af operativsystemet, og sælgeren påstod i sin annonce, at det var muligt at foretage opkald, surfe på internettet og modtage sms-beskeder. Den anden iPhone-prototype var ikke funktionsdygtig.

De to telefoner var sat til salg som et pakke-køb, og ifølge AppleiPhoneApps.com nåede buddet op på mindst 2.425 dollars – det vil sige over 14.000 danske kroner – inden Apple fik eBay til at stoppe auktionen.

Sælgeren havde ligeledes publiceret en video på YouTube, som viste, hvordan den ene prototype så ud og fungerede. Også i dette tilfælde har Apple haft held med at få materialet om den specielle iPhone fjernet fra internettet.

Historien følges op

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. mobilsiden kunne ikke lade være. 9/3/2009 publicerede redaktionen artiklen Bill Gates har forbudt iPhone i sit hjem – Følg det videre forløb her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..