Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple giver Flash verbale øretæver

Apple giver Flash verbale øretæver

Flash er en forældet teknologi, lyder det i et åbent brev fra Apple-chef Steve Jobs, der forklarer, hvorfor det aldrig vil finde vej til iPhone, iPod og iPad.

Flash-teknologien er forældet og passer derfor ikke til de moderne, mobile produkter, der kommer på markedet.

Sådan lyder konklusionen fra Apples adm. direktør, Steve Jobs, som har offentliggjort et åbent brev på selskabets hjemmeside, der forklarer, hvor Flash-understøttelse ikke bliver tilgængeligt på iPhone, iPod og iPad.

- “Flash blev skabt under PC-æraen, - til pc'er og mus. Flash er en succesfuld forretning for Adobe, og vi kan godt forstå, hvorfor de ønsker at udbrede det til andet end pc’er. Men den mobile tidsalder handler om lavspændingsprodukter, touch-flader og åbne web-standarder – det er alle områder, hvor Flash fejler,” lyder det blandt andet fra Steve Jobs.

Flash giver lav sikkerhed, ydelse og batteritid

Apple-chefen har delt sine argumenter op i seks punkter. For det første kritiserer han Flash for at være stærkt kontrolleret af Adobe, mens Apple fokuserer på åbne standarder til web-udvikling – det vil sige HTML5, CSS og JavaScript.

Dernæst argumenterer Steve Jobs for, at Flash giver huller i både sikkerhed og ydelse, og at de fleste Flash-videoer på nettet ligeledes er tilgængelige i H.264-formatet, som iPhone OS understøtter.

Derudover er Flash meget batterikrævende, lyder kritikken.

Flash dur ikke til touch

Mange af de Flash-elementer, man møder på internettet, er ikke mulige at betjene via en touch-skærm – i hvert fald ikke uden at hjemmesiden er blevet omskrevet til det.

- ”Hvis udviklerne alligevel skal omskrive deres Flash-hjemmesider, hvorfor ikke bruge moderne teknologier som HTML5, CSS og JavaScript?” spørger Steve Jobs.

Han frygter ydermere, at det vil gøre udviklernes arbejde mere besværligt, hvis det blev tilladt at lave applikationer via Flash. Når en udvikler er afhængig af Flash, vil han f.eks. først kunne udnytte eventuelt nye muligheder, der bliver tilføjet til iPhone OS, når Adobe gør disse funktioner mulige i deres software.

Apple-chefens endelige konklusion bliver derfor, at Flash er fortid.

- ”Nye åbne standarder skabt i den mobile tidsalder, såsom HTML5, vil vinde på mobile enheder (og også på pc’er). Måske burde Adobe fokusere mere på at skabe gode HTML5-værktøjer til fremtiden og mindre på at kritisere Apple for at lægge fortiden bag sig”.

Du kan læse brevet i detaljer på Apples hjemmeside.

Læs også:
 - Adobe dropper Flash til iPhone og iPad
 - Apple blokerer for Flash
 - Steve Jobs: Ingen Flash på iPhone

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Daniel Jørgensen 30-04-2010 14:40:34

"..For det første kritiserer han Flash for at være stærkt kontrolleret af Adobe.."

For iPhone kunder er jo slet ikke kontrolleret af Apple.....

0 0
Nygaard 30-04-2010 23:58:07

Præcis. Og åbne standarder?? Apple er da en af de absolut værste producenter, når det kommer til at tvinge brugerne til kun at bruge producentens eget software og hardware sammen!

0 0
Robin Lilfelt 01-05-2010 18:02:01

Helt enig. Og det er en af grundene til at jeg ikke vil have noget med Apple at gøre - overhovedet!

0 0
Daniel Jørgensen 02-05-2010 18:24:53

Og netop sådan noget som det her er også grunden til at jeg vælger dem fra. De er altid så hårde overfor andre. Men er de en skid bedre selv? Næppe. Apple er nok et af de mest egoistiske firmaer jeg har hørt om.

0 0
Stefan 03-05-2010 07:57:10

Men jeg har en smule respekt for dem, netop fordi de kan tillade sig at behandle deres kunder på den måde, imens kunderne bare mysser dem endnu mere bagi.

0 0
Schwartz 04-05-2010 08:50:45

Når man ser noget som nogen, kunne kalde en børnetegning eller lignende, som er prissat til 50.000;-, så er det jo ikke kunstneren som er dum. Nej det er da dem der køber :-)

NB! Smag er selvfølgelig vidt forskellig og fred være me' det.

0 0

Om brug af cookies