Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple har 1,1 % af mobilsalget

Apple har 1,1 % af mobilsalget

Med lanceringen af iPhone 3G har Apple nu sat sig på 1,1 procent af mobilsalget. Samsung er den producent, der er i størst fremgang, mens Motorola fortsætter nedturen.

Apples markedsandel på mobilmarkedet blev firedoblet i 2008. Det viser nye tal fra ABI Research.

Således sidder Apple nu på 1,1 procent af salget af mobiltelefoner, og det svarer til en stigning på 0,8 procent i forhold til 2007, skriver Computerworld.dk

Den største fremgang på markedet tilfalder Samsung, der øgede sin markedsandel med 2,7 procent til 16,2 procent. Andenpladsen indtages af Nokia, der oplevede en stigning på 1,8 procent i forhold til året forinden. Den finske mobilgigant sidder nu på 38,6 procent af markedet.

Motorola bløder fortsat

Til gengæld ser det slemt ud for Motorola, der for andet år i træk oplever et fald. Årets negative vækst på 5,1 procent er dog mindre end det 7,8 procent store fald, virksomheden måtte acceptere i 2007.

Sony Ericsson tabte ligeledes markedsandele i 2008, hvor virksomheden faldt 0,7 procent.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies