Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple har lanceret to nye iPads og gratis software

Apple har lanceret to nye iPads og gratis software

Tirsdag aften lancerede Apple to nye iPads og frigav gratis software. Få overblikket her.

iPad Air og iPad Mini with Retina Display.
iPad Air og iPad Mini with Retina Display.

Apple er udfordret på tabletmarkedet. Selvom iPad er den mest populære enkeltstående tablet i verden, er markedsandelene under kraftigt pres, fra primært de Android-baserede tablets fra eksempelvis Samsung.

I andet kvartal 2013 overhalede tablets med Android-systemet kollektivt iPad og iPad Mini, målt på markedsandele, skriver ABI Research. Så det er tydeligt, at Apple skal forny sig selv.

Fornyelsen, set med Apple-øjne, kom tirsdag aften, hvor Apples topchef Tim Cook præsenterede iPad Air og iPad Mini with Retina Display, fra scenen.

Desuden offentliggjorde Apple en ny strategi på softwaredelen, hvor kontorprogrammerne bliver gratis. Det samme gør opdateringen til Mac-systemet OS X, der går under navnet Mavericks.

iPad Air.
iPad Air.

Nyhed: iPad Air

Den nuværende topmodel i iPad-kategorien, omtalt som iPad 4, udgår af sortimentet, mens den efterhånden temmelig gamle iPad 2, forbliver i produktporteføljen.

iPad Air hedder den nye topmodel, der følger samme hardwarelinje som iPhone 5S. Processoren er A7-typen, men også bevægelsessensor-chippen M7 bliver inkluderet i iPad Air.

Apple oplyser, at iPad Air er otte gange hurtigere på grafik, end den første iPad fra 2010, og 72 gange hurtigere generelt.

Der er fortsat tale om en 9,7” Retina skærm, men kanten omkring skærmen er blevet markant tyndere, og enheden er nu 43 procent tyndere end forgængeren. Vægten oplyses til 1 pund, hvilket svarer til cirka 450 gram. Det er værd at bemærke, at Apple fortsat ikke har en tablet med en skærm i 16:9 format.

iPad Air kommer til Danmark den 1. november 2013.

iPad Mini with Retina Display.
iPad Mini with Retina Display.

Opdateret iPad Mini med ny skærm

Størrelsen på iPad Mini er for mange perfekt, særligt i forhold til e-bøger, men skærmen har langt fra den kvalitet, som ses på de store modeller. Det har Apple nu ændret på.

iPad Mini vil fortsat kunne købes, men en storbroder kommer til. Det officielle navn er iPad Mini with Retina Display.

Skærmstørrelsen er fortsat 7.9”, men nu er det Retina-typen, der sidder i produktet. Opløsningen er 2048 x 1536 pixels.

iPad Mini with Retina Display drives af en A7 processor som iPad Air, og Apple oplyser, at den er 8 gange hurtigere på grafik, og 4 gange hurtigere generelt, end iPad Mini.

Den nye iPad Mini kommer på markedet i løbet af november måned, men Apple har endnu ikke oplyst nogen præcis dato for det danske marked.

Det officielle danske priser er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige.

iWork på iPad.
iWork på iPad.

Gratis software

Apple vil ikke længere tage penge for alt deres software. Som et direkte angreb på Microsoft Windows 8 og Microsoft Office kontorpakken, har Apple annonceret en ny prisstrategi.

Den næste store opdatering til Mac-styresystemet OS X, Mavericks, kan nu hentes gratis på selv ældre Mac-modeller.

Kontorprogrammerne i iWork samt iLife kan hentes gratis i App Store af Apple-brugere, der kører Mavericks-udgaven af OS X på deres Mac. På iOS-enhederne er programmerne også gratis.

iWork indeholder Pages, Numbers og Keynote.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Julie 23-10-2013 09:53:17

iWork er sku da ikke gratis, det er da en være gang sluder du skriver John G

0 0
Christoffer 23-10-2013 11:01:18

som Footiefan skriver så er de kun gratis med nye enheder aktiveret fra 1. september 2013 og frem. Det står med meget små bogstaver nederst på siden: https://www.apple.com/dk/creativity-apps/ios/
Så rolig nu. det er ikke helt så gratis som de gerne vil have det til at lyde:)

0 0
Footiefan 23-10-2013 11:24:52

Nej det kan hurtigt lyde af mere end det reelt er. MEN det blev nu sagt ret tydeligt i går - det er bare de her overskrifter, artikler osv., de fanger det ikke altid lige godt ;-)

0 0
Brian Andersen 23-10-2013 08:40:09

Derved kan de få brugere ind og blive forvendte med deres produkter, og så lave en Page2s og begynde at opkræve månter igen :)

0 0
Brian Andersen 23-10-2013 08:30:20

Selvom man købte en windows maskine og office, så ville det stadigvæk være billigere end en mac.
så tror ikke det på virker MS.
Tror mere Apple gør det, da brugen af deres page, numbers act. ikke er så store.

0 0
Frank 23-10-2013 06:44:10

Både Page, Numbers og Keynote koster da stadig 129,- i app store

0 0
David 23-10-2013 09:33:50

Du kan bruge produkterne online i iCloud :)

0 0
Footiefan 23-10-2013 08:26:21

Køb en ny maskine/enhed, så følger det med.

0 0
22-10-2013 22:04:23

Men nu tjener de jo også kassen på deres hardware... Og ang. gratis update, så har jeg også lige opgraderet til Windows 8.1 GRATIS..... Og om de så kaster en plov i røven af deres "office" pakke så får de det jo aldrig på niveau med MS office.

0 0
TF 23-10-2013 01:57:52

N har du forresten prøvet deres office pakke ?

0 0
TF 22-10-2013 22:24:51

Lige meget hvad de gør så brokker folk som dig sig.

0 0
22-10-2013 22:50:53

Jeg reagerer på dette: Apple vil ikke længere tage penge for alt deres software. Som et direkte angreb på Microsoft Windows 8 og Microsoft Office kontorpakken, har Apple annonceret en ny prisstrategi. Den er jo i bund og grund latterlig, da ms jo ikke har hardware at tjene på. Så de vil sq da ikke levere OS og office pakken gratis. Det er jo deres levebrød...

0 0
Henrik 23-10-2013 12:31:13

Microsoft er også ved at blive til at hardware selsskab ligesom Apple. Det er derfor de gerne vil have fingrene i Nokia's Devices and Services division.
Microsoft er også gået over til billigere løsninger på deres Office pakker. F.eks. 365 osv, samt at bundle flere ting med deres tablets.

Så at tro at Microsoft bare lader stå til, er en fejl.

0 0
23-10-2013 12:47:10

Selvfølgelig lader de ikke stå til, og indtil videre er der ikke meget at hente hardwaremæssigt. Uanset om de har købt Nokias mobildivision eller ej. Og deres nye metoder gør vel egentligt ikke produkterne billigere, udgiften bliver bare delt ud. Så i stedet for at købe office hvert andet eller tredje år, så er det nu et abonnement.....

0 0
Footiefan 22-10-2013 23:48:14

Du kan også vende den om.. Skal/må Apple ikke gøre det, fordi MS ikke kan gøre det samme? Det er jo også latterligt... :-)

0 0
23-10-2013 07:33:21

Selvfølgelig må de det. Det er heller ikke Apple jeg klandre. Det er mere måden det bliver sat op på, it pressen æder det jo råt. Fuck Apple gør deres software gratis, nu er det ude med ms.....

0 0
Footiefan 23-10-2013 08:27:27

Ja men det jo typisk medierne. Alt skal helst være sort/hvidt.. Så er det meget nemmere at stille op.

0 0
TF 22-10-2013 23:55:20

Godt set footiefan :-)

0 0
TF 22-10-2013 23:32:39

Skidt for MS godt for os andre :-)

0 0
Rene 22-10-2013 22:55:04

Pyy det er ikke så godt for Microsoft så...

0 0
22-10-2013 23:09:23

Nej de kan jo være ligeglade, det vedrører jo ikke dem.

0 0
Anders 22-10-2013 21:43:27

i mener vel Crapple, det er nemlig noget lort.

Ps: (C)apple er lort

0 0
Footiefan 22-10-2013 22:02:30

Små indebrændte mennesker.........

0 0
TF 22-10-2013 21:52:03

Anders 5år har talt :-)

Bare for sjov, hvad er dårligt ved apple og hvad ville du forreslå som alternativ ?

0 0

Om brug af cookies