Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple har nu solgt 600 millioner iOS-enheder

Apple har nu solgt 600 millioner iOS-enheder

Apple kunne på deres keynote fortælle, at der nu er solgt 600 millioner iOS-enheder på verdensplan.

Mens vi alle har fokus på, hvad Apple planlægger at gøre med fremtiden af deres nye mobile styresystem iOS 7, så mindede Apple os også lige om, på deres keynote til årets WWDC, hvor succesfulde de har været hidtil.

 - iOS 7 er en realitet

Ifølge Apples egne tal, så er der nu 600 millioner solgte iOS-enheder på verdensplan. Til WWDC 2012 var der "kun" 365 millioner solgte iOS-enheder, så der er altså solgt 235 millioner iOS-enheder det sidste år.

 - Apple: Nu er der 900.000 applikationer i App Store

iPad er også fortsat dominerende på tabletmarkedet, hvor Apple fortalte at deres iPad står for 82 procent af internetforbruget, mens 18 procent foregår på konkurrenternes tablets.

På smartphone-markedet er Apple også i førertrøjen. Her står iPhonen for 60 procent af browsingen, mens Android har 24 procent.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

jonasbh 11-06-2013 09:30:02

Eller også er det smart markedsføring.

Markedsandel på smartphones i første kvartal '13:
Android 75%
iOS 17%

Men Apple har førertrøjen på pga browsing??

Markedsandel på tablets i første kvartal '13:
Android 56.5%
iOS 39.6%

Men igen er Apple bedst pga internetforbrug.

Spændende om investorerne køber den lige så råt som mobilsiden.dk

0 0
Footiefan 11-06-2013 11:06:55

Nu går artiklen jo på noget lidt andet. Salg af iOS enheder fra start af til i dag. Ikke så meget med det du skriver.
Men ja samlet set, er Android klart over hvad angår salg i dag.
Og ja tænk sig lige, et firma der fremfører der hvor de står stærkt. Fy altså, hvor vover de ;-)

0 0
jonasbh 11-06-2013 12:43:43

Footiefan - Mærkeligt svar! Er der en regel for, hvad man må kommenterer i forhold til procentdel af indholdet i artiklen??

Apple skal da skamrose sig selv. De skal fremhæve alle de resultater, de kan. Det er mobilsiden.dk, der som et "journalistisk" organ, bør overveje deres brug af Apples pressemateriale. Jeg er sikker på, at Apple ikke selv brugte ordet "førertrøjen".

0 0
serpent 12-06-2013 15:11:22

Desværre er der ikke ansat en eneste journalist på mobilsiden, hvilket måske er medvirkende årsag til bias får uforholdsmæssig slagside.

Fint nok til en blog, men mobilsiden giver sig selv prædikatet afbalanceret journalistik. I virkeligheden skrives kritik ud fra en mands personlige præference for alt som er simpelt.

Vi er dog mange som synes prisen for simpelt er for høj og betalt med mangel på muligheder, kedeligt OS design.

0 0
Footiefan 11-06-2013 14:02:08

Ja ja what ever. Men nej tror ikke der er regler - du kan jo kontakte mobilsiden om det - de ved det sikkert bedre end jeg ;-)

Og undskyld at jeg ikke er med i brokke-klubben mht artikler og historier her på siden. Mange (og det er generelt) er jo ih og åh så kloge at høre på..

0 0
TF 11-06-2013 16:31:12

+1

0 0

Om brug af cookies