Apple har udsendt iOS 6.1 beta 5 til udviklere

Danske iPhone 5-ejere venter på opdateringen iOS 6.1, som vil give 4G-understøttelse til 3 og Telia kunder – beta 5 netop frigivet.

Apple har udsendt iOS 6.1 beta 5 til udviklere

Det er sjældent Apple udsender opdateringer i weekender, men den femte beta-version af iOS 6.1 blev i går udsendt til udviklere. Det skriver Macrumors.com.

Rygterne har været mange om, at iOS 6.1 ville blive udsendt i enten den forgangne uge eller i den kommende uge til alle iOS-enheder. Opdateringen skulle blandt andet give danske iPhone 5-ejere muligheden for 4G-understøttelse.

4G-understøttelsen blev dog fjernet den fjerde betaversion af iOS 6.1, men har du en udviklerkonto kan du altså opdaterer til beta 5 netop nu.

 – Apple fjerner 4G-support i iOS 6.1 beta 4

Tim Cook udtalte i denne uge, at der ville komme 4G-understøttelse til danskerne på iPhone 5 i den kommende uge.

 – Apple: iPhone 5 får 4G i næste uge

Mobilsiden.dk følger sagen.