Apple HomePod: en snedig Siri-styret højtaler

Apple tager kampen op med Googles Home og Amazons Echo med deres intelligente HomePod højtaler.

Apple HomePod: en snedig Siri-styret højtaler

Apple byder ind med deres bud på en digital assistent til hjemmet: Apple HomePod. Som Googles home og Amazon Echo fungerer den som en højtaler med en stribe indbyggede mikrofoner så Siri kan varetage nogle af smart-hjemmets opgaver.

Den musikalske del klares af et array på 7 tweeters og en woofer der registrerer hvor i rummet den er placeret, og ud fra det udregner hvordan lydbilledet skal indstilles for at give den bedst mulige 360 graders lydoplevelse. HomePod er designet til at spille sammen med Apple Music, hvor du får adgang til streamingtjenestens over 40 mio. numre.

“Apple genopfandt den bærbare musik med iPod, og nu vil HomePod genopfinde vores musikoplevelse i hjemmet med trådløs teknologi,” sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing ved offentliggørelsen ved årets WWDC-messe.

Se også:  Apple lancerer større, stærkere iPad Pro 10.5 og Pro 12.9

HomePod fås enten i hvid eller i sort og er med sit enkle design klar til at indgå i de fleste hjem. Toppen af højtaleren er touch-følsom hvilket giver mulighed for at stye musikken manuelt. Højtaleren måler 17,2 x 14,2 cm og vejer i alt 2,5 kilo.

“HomePod forener en stærk højttalerteknologi, Siri-intelligens og trådløs adgang til hele Apple Music-biblioteket i en smuk højttaler, der er mindre end 18 cm høj og alligevel kan fylde næsten ethvert rum med musik uden forvrængning og samtidig fungere som en nyttig assistent i hjemmet.” forklarer Phlip Schiller.

Apple HomePod
Foto: itunes.apple.com

Siri-intelligens indbygget

HomePod byder på seks integrerede mikrofoner der sammen med en Apple A8 Chip og selskabets Siri-assistent kan bruges til at styre højtaleren med stemmen.

De mange mikrofoner er samtidigt særligt tunet til at filtrere musikken fra, så højtaleren forstår hvad du siger – selv når musikken spiller højt.

Se også:  Apple højtaler skal dyste med Google og Amazon

Du kan naturligvis styre musikken med stemmen og eksempelvis søge efter andre numre eller kunstnere. Du får samtidig adgang til Siris søgefunktioner, så du eksempelvis kan spørge hvad dagens vejrudsigt byder på eller hvorvidt dit favoritfodboldhold vandt forleden.

Med HomePod og Siri følger også HomeKits integration af de såkaldte ’connected’ enheder, så HomePod kan styre enheder som smarttermostater eller smartbelysning.
HomePod udkommer i første omgang kun til USA, Storbritannien og Australien til en debutpris på 349 amerikanske dollars.

Fortællingen går videre

Vi måtte absolut følge op på denne historie. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 23/5/2017 gik vi videre med sagen; Så meget data skal du have i dit abonnement [TIP] – Historien finder du her. Læs også seneste nyt om temaet her.