Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple inviterer til WWDC 2014

Apple inviterer til WWDC 2014

Den årlige udviklerkonference hos Apple starter den 2. juni, hvor vi får et smugkig på fremtiden for iOS og OSX.

Tradition tro vil Apple afholde WWDC(World Wide Developer Conference) 2014 i San Francisco. Konferencen løber over 5 dage, og er for udviklere til Apples mobile platform iOS, samt OSX, der er styresystemet til firmaets Mac-computere. 

iOS 7.1 er den mest stabile version til dato

Ved lignende event sidste år fik vi smugkigget det radikalt, ændrede iOS 7 styresystem til Apples iOS enheder (iPhone, iPad og iPod Touch). Derfor vil årets event med allerstørste sandsynlighed også give os et indblik i iOS 8, der forventes klar senere på året.

Hvorfor først klar senere på året?

Udviklerkonferencen er for udviklerne bag de smarte apps til iOS og OSX, og Apple forbedrer løbende både hardware(iPhones, iPads, Macs osv.) samt softwaren (iOS/OSX), som de kan drage nytte af. Det bliver derfor udviklerne som først får fingrene i styresystemet, så de i samarbejde med Apple, kan optimere det inden det kommer i hænderne på Hr. og Fru. Danmark.

iOS 7.1 advarer om køb i apps - den første gang

Som Mobilsiden var inde på i anmeldelsen af iOS 7, så er der sket en kæmpe forandring af udseendet. Med kommende version fra Apple, som vi forventer døbes iOS 8, skal vi derfor ikke forvente en lignende ommøblering. 

Istedet har rygterne peget i retning af, at endnu flere apps fra virksomhedens Mac computere, vil blive tilpasset de touchvenlige skærme. Derudover tyder det på, at Apples udskældte kort nu skal forbedres betragteligt, og at der kommer særlig fokus på fitness og sundhed. En generel tendens vi også har set på konkurrerende platforme. 

Apple patent: Høretelefoner til fitness

 

Ny iPhone?

Selvom at iPhone 6 rygtemøllen snurrer lystigt, og at vi angiveligt skal forvente 2 modeller som sidste år med endnu større skærme, så er intet bekræftet. 

Se iPhone 6 koncept - baseret på lækkede tegninger

Siden præsentationen af iPhone 4S i 2011 har Apple udskudt produktlanceringer for iPhone til efteråret, og det har siden været tilfældet med både iPhone 5, 5C og 5S sidste år. Vi har hørt rygter om en genindførsel af sommerlancering i år, men det er endnu for tidligt at spå om. 

Du kan dog være sikker på, at Mobilsiden.dk løbende følger udviklingen.

Kilde: Apple

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies