Apple: iOS 7 er nu installeret på 90 % af enhederne

På Apples udviklerside kan man nu se, at ni ud af 10 besøgende i App Store-butikken handler fra en iOS 7 enhed.

Apple: iOS 7 er nu installeret på 90 % af enhederne

iOS 7 opdateringen blev ved lanceringen sidste år kritiseret på udseendet, da systemet nu var farverigt og enormt fladt. Apple kunne, trods skeptiske iOS-brugere og diverse medier, alliigevel prale af, at iOS 7 opdateringen skrev historie, da den med udrulningen blev verdens hurtigst voksende software opgradering nogensinde.

Siden er det gået stille og roligt op af rangstien og Apple fortæller nu på deres udviklerside, at 90 % af iOS-enhederne (iPhone, iPad og iPod Touch) kører iOS 7. Tallet afspejler antal besøgende over en uge i juli måned.

80 procent af iOS-apps er zombier

Næste store opdatering til enhederne hedder iOS 8, og den er i skrivende stund nået til tredje BETA hos udviklerne. Vi forventer, at iOS 8 udrulles officielt til september, og udviklerne har derfor stadig tid til at finpudse deres apps dertil.

Udrulningen af iOS 8 kommer ikke til at skabe samme påstyr over udseendet, da det forbliver næsten uændret fra nuværende iOS 7. Apple har istedet forbedret systemet med små og store funkktioner, og for første gang nogensinde åbnet op for at 3. partsudviklere kan få mere adgang.

Heriblandt mulighed for installering af 3.parts tastaturer, tilføjelser samt widgets i Meddelelses Centeret. På redaktionen ser vi naturligvis meget frem til at iOS 8 og de skræddersyet 3.parts apps er klar dertil.

Kilde: Apple