Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple iPad mini 3 er ikke prisen værd [KOMMENTAR]

Apple iPad mini 3 er ikke prisen værd [KOMMENTAR]

Fortrækker du den mindre iPad mini, kan du spare mange penge ved at skippe den nye model, og vælge sidste års model.

Er du på udkig efter en mindre tablet, er der penge at spare ved at hoppe den nye iPad mini 3 over, når Apple slipper de nye iPads løs næste uge. I Apples nye portefølje er det nemlig kun storebror iPad Air 2 der får adgang til de nye goder.

Storebror iPad Air 2 kan bryste sig af en rekordslank profil på 6,1 mm, 8% lavere vægt, bedre 8MP kamera og en grundig overhaling i maskinrummet. Den nye mekanik er nu op til 40% hurtigere generelt, men på grafikchippen er derimod op til 150% hurtigere.

Gransker du derimod iPad mini 3’s teknikblad er der ikke meget nyt at spore. Eneste tekniske forskel ligger i Touch ID, fingeraftrykslæseren som gør det nemmere at låse telefonen op, og fortage køb uden at skulle indtaste adgangskode.

Prisforskellen mellem tilsvarende versioner af mini 3 og mini 2 er på 700 kroner, og selvom Touch ID er bekvemt, synes det at blive overordentligt dyrt for at få glæde af teknologien.

Priser og udgaver af iPad mini 3 og 2 som de ser ud på Apples Store.
Priser og udgaver af iPad mini 3 og 2 som de ser ud på Apples Store.

Ikke helt ligegyldig mini

Der kan dog være nogle gode grunde til at foretrække den dyrere iPad mini 3. Har du behov for 64GB lager eller mere er der ingen vej udenom at investere i iPad mini 3. Er guld din yndlingsfarve til tablets må du også forbi den dyrere iPad mini 3.

Samtidig er iPad mini 3 kun nyligt offentliggjort, og der kan være subtile forskelle gemt bag teknikbladet. Driftstiden kan være forbedret, skærmen kan have et bedre billede og kameraet kan være bedre til at tage fotos.

Men ud fra Apples frigivne informationer, er der ikke meget der taler for deres nye mini-tablet.

Du kan allerede nu forudbestille iPad mini 3 og mini 2 hos Apple.dk.

Find den bedste pris Apples iPads hos mobilpriser.dk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies