Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple iPhone 6 kan få lysende æble-logo

Apple iPhone 6 kan få lysende æble-logo

Lækkede billeder af den formodentlige iPhone 6 indikerer, at Apple måske vil give Apple-logoet ekstra funktionalitet.

Vi har før hørt rygter om, at Apple vil bringe det lysende firmalogo, kendt fra deres Macbook lineup, til iPhone, men hidtil er der dog ikke sket yderligere i den sag. 

Se fungerende iPhone 6-kloner

Nu puster lækkede billeder af en formodentlig iPhone 6 endnu engang liv i spekulationerne om, at Apple vil give det ikoniske logo forøget funktionalitet. Det skriver uSwitch via Cult of Mac. Billederne viser bagsiden i metal, hvor selve logoet dog er dækket af plastik, så lys vil kunne skinne igennem. 

Skulle spekulationerne holde stik, jamen så kunne en kommende iPhone 6 måske være istand til at notificere brugeren om ubesvarede opkald, besked eller lignende via lyset. Faktisk lidt på samme måde som man i forvejen kan via kamerablitzen, og som vi har beskrevet i denne artikel Sådan får du disko-cool'e notifikationer på iPhone [TIP].

Batteristørrelser på iPhone 6 angiveligt afsløret

Der har igennem tiden også været flere rygter vedr. NFC og med en uingennemtrængelig metalbagside, så kunne lysåbningen måske også give Apple-logoet i den kommende iPhone 6 funktionaliteten som techgiganten i årevis har udelukket fra iPhone. 

Vi skal for en god skyld pointere, at billedernes legitimitet ikke kan bekræftes. Alligevel må vi stille spørgsmålet til mobilsidens iOS-tilhængere: Hvis logoet på din kommende iPhone 6 fik funktionalitet, hvad savner du så mest? Notifikationer via lys eller NFC? Eller måske noget helt tredje? 

Kilde: uSwitch via Cult of Mac

 
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

TF 22-07-2014 21:01:12

Jeg må indrømme at jeg ikke har noget at hverken NFC ell notifikations lys til, men jeg brokker mig ikke vis de smider det i

0 0
Ã…mund Nærland Johannessen 22-07-2014 17:33:05

Oooh....! Aaaah....! Lys som varsler meldinger! Wow! NFC--- what!?
I Norge kalles medienes slappe sommernyheter for agurknytt. Dette er eplenytt.

3 12
Christoffer_FM 22-07-2014 14:46:52

Det her i mine øjne et rimelig tåbeligt rygte. Men det betyder selfølgelig ikke at det ikke er sandt.
Jeg tror nu at der kan være simplere forklaring. Sidder wi-fi antennen ikke bagved plastik Apple logoet på MacBooks og iPads? Det kunne måske også være tilfældet her?

13 0
Steffen M 22-07-2014 13:26:07

De fleste nye smartphones kan vise notifikationer på skærmen -også når de er standby. Hvor funktionelt er det så lige at et lysende logo på bagsiden skulle gøre det. Du har telefonen liggende på bordet (de fleste lægger den nok med skærmen opad) - så skal du lige vende den og se om logoet lyser/ blinker...Ih hvor smart... En gimmick, som nok skal få nogle til at falde i svime - men funktionelt? Hmmm.

3 13
Kim Jensen 22-07-2014 11:59:11

Det er jo helt vildt.. et lysende æble... der sammenlignes med NFC, der giver hurtig mulighed for bla. print på alle HP printere uden yderlgere indstillinger.

6 14
Morten Rank 22-07-2014 13:25:38

Hej Kim.

iOS-brugere har siden 2010 (iOS 4.2.1) kunne printe trådløst via Airplay kompatible printere (heriblandt modeller af HP) uden nogen form for opsætning, så er jeg ikke helt overbevist om, at de savner den parringsmulighed til printere.

NFC-teknologien har generelt ikke fået den store opmærksomhed hos Apple, og de drillede endda Samsung under præsentationen af AirDrop med iOS 7, da `bump´ af telefoner ikke var nødvendigt for Apples enheder herefter.

Men det er rigtigt, at NFC giver et hav af andre muligheder som brugerne må gå glip af, så det bliver spændende at se, om NFC kommer til iPhone 6 eller om Apple fortsat mener, at deres iBeacon er et bedre alternativ.

Vh Morten Rank, mobilsiden.dk

16 0
22-07-2014 13:48:12

Så var det jo bare ærgerligt at samsung allerede havde wifi direct ;D

6 16

Om brug af cookies