Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple iPhone 7 Plus får stadigt mindre batteri [UPDATE]

Apple iPhone 7 Plus får stadigt mindre batteri [UPDATE]

Apple lover at iPhone 7 Plus vil klare sig en time længere på en optankning - men tanken er blevet mindre.

Foto: YouTube.com

En af de største fordele ved Apples store Plus-telefoner, har været det større batteri. Men udviklingen på batterifronten går den gale vej for selskabet.

I den første teardown-video, hvor en iPhone 7 Plus skilles fra hinanden, ses det, at batteriet er blevet en tand mindre end hos forgængeren, iPhone 6S Plus.

Udviklingen ser nu således ud:

  • Apple iPhone 6 Plus - 11,1 Wh (2.915 mAh, 3,82V)
  • Apple iPhone 6S Plus - 10,42 Wh (2.750 mAh, 3,80V)
  • Apple iPhone 7 Plus - 10,21 Wh (2.675 mAh, 3,82V)*
Tendensen går altså mod stadigt mindre batterier i Apples stormobil, mens ærkerivalen Samsung klemmer stadigt større batterier i deres flagskibsprodukter. I Samsung S7 Edge er batteriet over en tredjedel større med en kapacitet på 3.600 mAh.

* [UPDATE]: En anden teardown fra specialisterne fra iFixit viser, at batteriet i iPhone 7 Plus har en større kapacitet end vist i den første video. Her lyder kapaciteten på 2.900 mAh - en fremgang på 5,5 procent i forhold til Apple iPhone 6S Plus. Der er sandsynlgvis tale om en prototype-enhed i videoen.

Se også:  Sammenligning: iPhone 7 vs Samsung Galaxy S7 og Note 7

Ny processor gør forskellen

Under præsentationen af den nye iPhone 7 Plus oplyste Apple imidlertidigt, at den nye model vil klare sig en time længere på en optankning. iPhone 7 Plus skal derfor køre længere på literen end før.

Apples A10 Fusion kan dog forskellen, for den nye quad-core processor anvender en struktur med forskelligartede processorkerner. 2 kraftige processorkerner tager det tunge læs, mens to strømbesparende processorkerner varetager lette opgaver mens de forslugne kerner sættes på vågeblus.

I den mindre Apple iPhone 7 skal der derimod ikke frygtes så meget for driftstiden. Lækkede specifikationer indikerer, at her er batteriet bliver 14% større end før – med en kapacitet på i alt 1.960 mAh. Her lover Apple, at iPhone 7 vil klare sig i to timer ekstra på en opladning.

Ingen stereolyd igennem bunden

Videoen afslører samtidig også, hvordan komponenter udfylder den trange plads i det smalle kabinet.

Her ses, hvordan pladsen under den fjernede home-knap er brugt til en enkel højtaler – noget der undrer, eftersom Apple i sin egen dokumentation indikerer, at iPhone 7 Plus skulle pumpe stereolyd ud af bunden.

Øverst på telefonen er det særlige dobbeltkamera med optisk zoom også tydelig, med to særskilte moduler: et til vidvinkel brug samt et til telekameraet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies