Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple iPhone 8 og iPhone X - det regner vi med

Apple iPhone 8 og iPhone X - det regner vi med

Her er hvad vi ved og hvad vi regner med Apple vil præsentere i efterårets iPhones.

Foto: YouTube.com (Danny Winget)

Når Tim Cook og hans kolleger indtager scenen til et iPhone-presseevent den 12. september, bliver det sandsynligvis med en kollektion på tre iPhones i ærmet.

For første gang siden 2014 ser det ud til, at Apple vil introducere en omsiggribende udvikling af iPhonen, med en ny model der vil stikke selskabets smartphonekurs for de kommende år.

Her er hvad mobilsiden.dk regner med, vi får at se fra Apple.

Se også:  Apple bekræfter: iPhone 8 afsløres den 12. september

Foto: Redmond Pie

iPhone X og iPhone 8

Det er ti år siden, at Apple sprang ud som mobilproducent. Selskabet synes opsat på at markere jubilæet med en særlig variant af den nye iPhone.

Selve navnet på Apples nye stjernetelefon har været usikkert, for selvom iPhone 7s er det næste logiske valg ud fra Apples historik er der blevet peget på både iPhone Pro, iPhone 8 og iPhone X som nye modelnavne.

Seneste meldinger peger dog i retning af tre nye modeller fra Apples hånd: en iPhone 8 og 8 Plus som afløser iPhone 7 og 7 Plus, samt en topmodel med et radikalt nyt design døbt iPhone X.

Se også:  Rygte: De nye iPhones får navnene iPhone X, 8 og 8 Plus

Foto: Redmond Pie

Vildt display og 3D-sensor

Apples iPhone 8 og 8 Plus ser ud til at arve det karakteristiske design der har domineret i Apples produkter siden iPhone 6 i 2014. Displaystørrelserne bliver der heller ikke pillet ved: iPhone 8 får et 4,7” display mens 8 Plus får et større 5,5” display.

Det bliver i stedet toptelefonen iPhone X, der bliver ambitiøs på skærmfronten med et aflangt 5,8” display der vil udfylde næsten hele frontpartiet på telefonen. Et rygtet 19,5:9 format vil gøre displayet langt og smalt mens OLED-teknologi i displayet, vil garantere tårnhøj kontrast og mættede farver.

Løsningen vil minde om den som Samsung introducerede i foråret med S8 og dennes Infinity-display i 18,5:9 format. Det nederste af displayet i IPhone vil dog ikke nødvendigvis blive touch-følsom, men vil i stedet blive forbeholdt en Home-knap med skjult fingeraftrykslæser.

Fingeraftrykslæseren er der dog stadig mange spørgsmålstegn ved, for den nye iPhone vil samtidig få en ny type 3D-sensor på fronten som sammen med nogle infrarøde lysdioder vil sikre nøjagtig ansigtsgenkendelse.

Løsningen er af Apple-analytikkeren Ming Kuo blevet kaldt ’revolutionerende’, dog er andre producenter ude med ansigtsgenkendelse i deres smartphones.

Læs også:  Knivskarp 4K-video viser iPhone 8 frem i alle farver

Foto: YouTube.com (Danny Winget)

Stærkere indvendigt

Med hver iPhone-generation, har Apple tradition for at introducere en ny topprocessor. I år bliver ingen undtagelse, hvor en A11 Fusion processor forventes at debutere i de tre nye telefoner.

Den kommende processor vil blive printet med den mere stømbesparende 10nm procesteknologi, hvorfor øgede frekvenser og en stærkere grafikchip er at forvente. Med den stærkere processor følger mere arbejdshukommelse, hvor både iPhone 8 Plus og iPhone X forventes at få 3GB RAM at arbejde med, iPhone 8 må dog nøjes med 2GB.

32, 128 og 256 GB kapaciteter, mens iPhone X vil debutere ved 64GB men med mulighed for at opgradere til 256 og endda 512 GB lagerplads.

Opladningen vil, som noget nyt, kunne foretages trådløst på iPhone X takket være dennes glasbagside. Ellers regnes Apple med at foretage et skifte mod USB-C stikket i selve opladeren.

Se også:  Rygte: iPhone 8 får langsom trådløs opladning

Foto: YouTube.com (Danny Winget)

Dobbeltkamera med augmented reality

På bagsiden vil samtlige modeller få et dobbeltkamera der, i stil med iPhone 7 Plus, vil give optisk zoom samt mulighed for at tage portrætfotos med sløret baggrund.

Med kameraet vil Apples øgede fokus på ’augmented reality’ styrkes, og en ’Smart Camera’ feature rygtes at give de nye iPhones evnen til at genkende specifikke scener og motiver i dine fotos.

Læs også:  Ingen større interesse for iPhone X end iPhone 7

Foto: YouTube.com (Danny Winget)

Nye prishøjder

Med iPhone X vil Apple altså indføre en radikal udvikling i iPhonens udvikling – men den bliver ikke billig.

Priserne for telefonen rygets at debutere ved 999 amerikanske dollars for at slutte ved 1.199 dollars for den dyreste variant med 512GB lager. Omsat til danske priser vil priserne lyde på mellem ca. 9.000 og 11.000 kroner når moms og told medregnes.

iPhone X regnes med at udkomme i tre farver: sort, guld eller rosegold.

Se også:  Kun 11 % vil købe en iPhone 8 til 10.000 kroner

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies