Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple kan give podcasts et kæmpe folkeligt gennembrud

Apple kan give podcasts et kæmpe folkeligt gennembrud

Kommentar: Et kæmpe folkeligt gennembrud for podcast-genren er på vej, hvis Apple lancerer en podcast-app på iPhone og iPad.

<strong>Hvad er podcast</strong>: Et podcast er en lyd- eller videoudgivelse på internettet, der kan lyttes eller ses ’on demand’. Ordet er en sammentrækning af ordene ”iPod” og ”broadcasting”. Nogle kalder også ”pod” for
Hvad er podcast: Et podcast er en lyd- eller videoudgivelse på internettet, der kan lyttes eller ses ’on demand’. Ordet er en sammentrækning af ordene ”iPod” og ”broadcasting”. Nogle kalder også ”pod” for "Personal On Demand”.

Da Apple præsenterede iOS 6 var der noget de ikke kom ind på, skriver Allthingsd.com. En officiel dedikeret podcast-applikation skulle ifølge rygterne være på vej, sammen med den nye iOS-version i efteråret.

Brugerne af iPhone og iPad vil således få mulighed for at finde, hente og afspille podcasts, på deres mobilenheder.

Hvis rygtet holder, kan det blive et kæmpe verdensgennembrud for genren.

Der har i flere år været mange, særligt udenlandske podcasts at lytte til, men det har hidtil været relativt kringlet at få disse ind på mobilen, og de forskellige apps til formålet, har en yderst svingende kvalitet.

Og selvom der i iTunes er god mulighed for at finde podcasts, er synkroniseringen med f.eks. iPhone noget rod.

På selve iOS-enheden kan podcasts findes i iTunes-app’en, men man kan ikke subscribe, så der automatisk kommer besked om nye episoder. Og efterfølgende skal der rodes rundt i musikafspilleren, for at finde lydfilerne. Det er ikke særligt logisk.

Ketchup-effekt under opsejling

Når der ikke er en fælles database over podcasts, og det samtidigt, selv på Apples enheder, er relativt nørdet at få adgang til dem, giver det sig selv, at kun en begrænset lytterskare, vil være tilgængelig.

Jeg er sikker på, at hvis rygtet om en Apple podcast-app på iPhone og iPad holder, så vil det betyde et kæmpe gennembrud for podcast-genren. Det vil også betyde mange flere danske podcasts, så vi ikke kun skal nøjes med udvalget fra Danmarks Radio (DR), der i 2005 startede et pilotforsøg på området.

Med den udbredelse der er af Apples produkter, kan en kritisk masse nås på én gang. Brugere, såvel som medier, får dermed øjnene op for mediet, så snart der er let adgang til det. Hvilket kan skabe en ketchup-effekt og det gennembrud der mangler.

For det er faktisk meget cool, f.eks. at høre Mads og Monopolet, mens man en kedelig mandag morgen venter på toget, pause når toget er fremme, og lytte til resten på turen hjem.

Tidligere har websiten Podhead.dk, sammen med TDC og Nokia, forsøgt at udbrede danske podcasts. Men selvom virksomheden bag startede i 2005, er websiten nu tilsyneladende lukket.

Det vidner om, hvor svært det er at slå igennem med et nyt medie, og selvom podcast i nogle kredse er stort, er det bare ikke et medie den almindelige mobilforbruger har taget til sig, endnu.

Journalisten Karin Høgh, der blogger om podcasting, har tidligere <a title=udgivet bogen "Medier der holder - strategisk lyd og videopodcasting". Her gives tips til, hvordan man kommer i gang med at producere podcasts." />
Journalisten Karin Høgh, der blogger om podcasting, har tidligere udgivet bogen "Medier der holder - strategisk lyd og videopodcasting". Her gives tips til, hvordan man kommer i gang med at producere podcasts.
Foto: Mobilsiden.dk

Tre grunde til at podcast ikke har slået igennem

Der skal ikke mere end ren logik til at fastslå, hvorfor podcasts aldrig har slået bredt i gennem.

1. Begrebet er relativt ukendt, og det er uklart hvad ’podcast’ egentlig er.

2. Podcasts, særligt danske er svære at finde, en god database mangler. Desuden er udvalget på dansk begrænset.

3. Det er bøvlet, at få podcats over på mobilen, og episoderne ligger sig ofte sammen med musikken.

Og det er klart, at hvis der er en begrænset lytterskare på podcasts, så gider ikke ret mange producere dem, og den negative spiral er sat i gang.

Nuværende og tidligere forsøg

DR er nok den største udbyder af podcast-programmer, men også Radio 24syv benytter mediet med rimelig succes. Ifølge Mediawatch.dk rundede radioen i marts 2012 én million podcastlytninger.

Tidligere har radiofolkene Tuka og Palle Bo produceret programmet Panikknappen. Men til trods for deltagelse af kendte som Nikolaj Coster Waldau, Amin Jensen, Rick Astley, Anders Breinholt m.fl. blev Panikknappen lukket ned.

Et hurtigt telefonopkald til manden bag, gav grunden.

- ”Vi prøvede det ét år for at teste mediet af. Det tog op mod en dag at producere udsendelsen, der varede en time. Men til trods for op til 1.000 downloads per show, blev det for meget for os, da der heller ikke var økonomi i det,” fortæller Palle Bo, indehaver af Radioguru, der rådgiver annoncører og radiostationer om radioreklame.

Den kendte superiværksætter Martin Thorborg producerer også podcasts, hvor han øser ud af tips og erfaringer.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis Apple har en app med i iOS 6 til efteråret, så vil der komme fokus på podcasts, flere vil lytte, også på fast basis, flere vil producere, også på fast basis, og så er den positive spiral sat i gang.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

serpent 18-06-2012 17:15:00

Jeg vidste ikke det er svært at bruge podcast på iphone, men det er da let nok på android med podcast som andre også nævner.

Et tilfælde af:

iThink, therefore, iAm?

0 0
Footiefan 18-06-2012 18:36:22

Det er på ingen måde svært, hverken på Android eller iPhone. Har flere muligheder på både min S3 og iPhone. Faktisk synes jeg Instacast til iPhone er det smarteste af dem alle, genial afspiller til podcast. Den kommer forhåbentlig også til Android en dag.

0 0
Kasper 18-06-2012 12:38:59

At sige Podcast ikke har slået igennem er noget sludder. Det er meget udbredt over hele verden, at vi i Danmark måske ikke har så mange der bruger det er en anden sag. Hvis det er det der menes bør du skrive at det er Danmark du snakker om og ikke bare generalisere som om det var i det hele taget du snakkede om.

Det er noget endnu mere sludder at sige at det er bøvlet at finde sine hentede Podcast på f.eks sin iPhone. I Musik app'en er der en dedikeret Podcast knap du kan trykke på og så kommer alle dine Podcast frem og i Video app'en er Film, TV og Podcast delt op af et "banner" der er navngivet så det er let at se hvad der er hvad.

Podcast i Musik app: https://img.skitch.com/20120618-eu3q752kehiky3err8r1d1en6j.jpg

Podcast i Video app: https://img.skitch.com/20120618-cfrfaeggqqbq3w76x3cj46d4s.jpg

At man ikke kan Subscribe på Podcast er rigtig nok, men de er meget lettet af finde både når man søger og især når man har hentet det man har søgt efter.

En anden måde at få dem over på f.eks sin iPhone er ved at bruge iTunes. Hvis du bruger iTunes til at administrere dine Podcast kan du meget let og automatisk få dem over på f.eks din iPhone. iTunes henter automatisk alle nye Podcast som du har Subscribet på. Du kan under fanen "Podcasts" når din iPhone er tilsluttet iTunes vælge at få overført enten alle Podcast, dem du ikke har hørt eller bare de nyeste. Hvis du har valgt at sync. din iPhone med iTunes via Wi-Fi vil disse episoder helt automatisk komme til din iPhone. Det kræver selvfølgelig at man er forbundet til sit Wi-Fi og iTunes kører, men muligheden er der.

0 0
kasper 18-06-2012 21:12:25

At skulle koble sin mobil til computeren hver gang der skal opdateres podcasts er bare ikke nogen særlig rar måde at gøre det på. Har flere gange glemt det og så sidder man 3 timer i toget uden nogen film... bestemt ikke sjovt. Fandt løsningen med Beyoundpod der kunne sættes til at hente nye afsnit ned kl 4 om natten hvis der var strøm til mobilen og hvis der var wifi.
Virker super og har ikke fejlet en eneste gang.

0 0
tossego 18-06-2012 12:32:23

Hvis bevægede dig ud af din æble-verden og lidt mere over i den massive udbredte Android-verden, ville du finde ud af det allerede findes. Hvis andre danske medier, ligesom DR, ville gøre mere lidt mere ud af at reklamere for deres podcasts, var der nok lidt flere der ville bruge dem.

0 0
Mobilsiden.dk 18-06-2012 12:38:02

Ja, det kunne det jo være. Men uanset hvordan du drejer det, så er Podcasts i dag en niche, som få kender til. Det kan Apple lave om på.

Android er udbredt som platform. Men det er stadig iPhone som danskerne har i lommen: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/iphone-er-danskernes-smartphone,lid.21419/

Bortset fra det. Jeg har IKKE, gentager IKKE en iPhone, Mac eler iPad. Aktuelt bruger jeg Samsung Galaxy Ace II. Og før den Galaxy S III.

Men i stedet for at være mavesur, hvorfor så ikke glæde sig over, at Podcast måske kan få et gennembrud, hvilket også vil gavne andre platforme.

0 0
tossego 18-06-2012 13:23:28

At en app fra Apple fra skulle ændre på det, tvivler stærkt på. Har i flere år set podcasts uden problemer på min PC, Ipad2, Galyxy 10.1 og nu på min S III. Desuden ser det ud til, at selv Politikens Hus (JP o.a) har fundet ud af at der findes en ny og sjovere verden uden for Apple. Og så vil jeg slutte af med at spise en af mine Lansoprazoler.

0 0
Nikolaj 18-06-2012 11:42:21

Er det kun mig der er mega overrasket hvis det virkelig hænger sådan sammen?
På min android med appen beyoundPod skriver jeg navnet på det podcast jeg vil høre. Eks "elektronista" eller "bonderøven" så finder den det selv og det er det. Jeg kan evt også sync med google reader så de podcast jeg har gemt der ryger også med. Jeg kan stream eller download og de ligger sorteret efter dato.

De ting jeg undre mig mest over er nyhder som
Brugerne af iPhone og iPad vil således få mulighed for at finde, hente og afspille podcasts, på deres mobilenheder.

samt

På selve iOS-enheden kan podcasts findes i iTunes-app’en, men man kan ikke subscribe, så der automatisk kommer besked om nye episoder. Og efterfølgende skal der rodes rundt i musikafspilleren, for at finde lydfilerne. Det er ikke særligt logisk.

0 0
DX 19-06-2012 09:38:56

Når i nu henviser til en app - så stav det venligst rigtigt så vi andre har en mulighed for at finde den, tak.
https://play.google.com/store/apps/details?id=mobi.beyondpod&hl=da

0 0
Mobilsiden.dk 18-06-2012 11:50:55

Hej Nikolaj

Du har ret. Mulighederne er der. Men det er stadig et faktum, at podcast bestemt ikke er folkeligt.

Men ved at preloade en app med adgang til et arkiv de fleste kender (iTunes), så vil det blive bredt ud til mange flere, end du og jeg, som kender til f.eks. beyondpod.com/Android

Dog synes jeg at denne app er noget rod at se på.

Apples massive udbredelse kan være med til at gøre begrebet.

0 0

Om brug af cookies