Apple klar med iOS 8.1 i dag- se de nye funktioner

I dag kommer iOS 8.1 - det bringer nogle nye funktioner med sig, og dem kan I se her

Apple klar med iOS 8.1 i dag- se de nye funktioner

Apple sendte iOS 8 på gaden for lidt over en måned siden, men vi er allerede nået til iOS 8.1. Sidste år tog det rigtig længe for Apple at bevæge sig frem til 7.1 fra iOS 7, men i år er det altså anderledes, og der er nye muligheder med denne opdatering.

Læs også: Sådan ringer du op fra din Mac [TIP]

Det er i dag, Apple begynder at sende den seneste opdatering ud, og vi har i kort form samlet de ændringer, man kan se frem til.

Kontinuitet

Apple har allerede givet en smagsprøve på deres kontinuitetskoncept, men det bliver udvidet med iOS 8.1. Opkald har man kunnet sende videre til sin Mac, men med iOS 8.1 kan man nu også klare sms’erne fra OS X Yosemite-computeren.

Læs også: Få det store iPad-overblik her

Derudover kommer der også muligheden for automatisk at lave et hotspot til sin mac. Så behøver man ikke fiske iPhonen op ad lommen for at komme på nettet, hvis der ikke lige er WiFi.

Billednyt

iCloud fotobiblioteket kommer også i iOS 8.1, og det er tænkt til at skulle give mere plads lokalt på telefonen eller tabletten. Selve billederne bliver gemt på iCloud, mens det kun er et lille eksempel, der reelt er på telefonen.

Læs også: Apple iPhone 6: Den gyldne middelvej [TEST]

Billederne fylder altså op på ens iCloud-konto, så husk at sikre jer, at I har plads nok.

Apple har også valgt at genindføre kamerarullen, som ellers var blevet skåret fra i iOS 8. Der har været massiv kritik af Apple for at fjerne den, og det ser altså ud til, at Apple har lyttet.

Æblebetaling

Det har været talt om meget og længe, men det er nu engang stadig værd at nævne. Apple Pay kommer til amerikanerne. Det er værd at bemærke, fordi det er meget muligt, at det kan komme til resten af verden, og så er det et gevaldigt fokusområde for Apple.

Stabilitet

Alle de små ting, der ikke rigtig har en kategori, skal selvfølgelig også med – omend alle ikke kan nævnes. Små ting som at fixe nogle bugs blandt andet med Bluetooth og andre småting er selvfølgelig også en del af Apples iOS 8.1-opdatering.

Læs også: Apple slipper ultratynd iPad Air 2 løs

Apple har også tilføjet muligheden for at vælge mellem 2G, 3G og LTE, ligesom det er blevet muligt at diktere til tastaturer udenom Siri.

Seneste tilføjelse i sagen

Vores redaktion har fulgt op på historien. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 19/10/2014 gik vi et spadestik dybere og bragte en ny vinkel på Overblik: iPhone 6 test, Apples nye ipads og nye produkter fra Google – Klik her. Se også seneste nyt om tematikken her..