Apple klar med iOS 8.1.3

Der er en ny opdatering på banen fra Apple, hvis største rettelse er, at det bliver lettere at installere for nogen

Apple klar med iOS 8.1.3

Hvis man har ventet med at opdatere fra iOS 7, så kan det være, man skulle overveje iOS 8 igen. Apple har nemlig med den seneste opdatering nedsat den krævede ledige plads for at kunne opdatere.

Det er den største ændring i iOS 8.1.3, som er klar til at blive hentet og installeret på iPhones og iPads rundt om i verden.

Læs også. Apps til iOS større end Hollywood

Derudover er der de klassiske små fejlrettelser, som denne gang tæller blandt andet en fejl med Spotlight og fejl med multitasking.

Dette kan muligvis være den sidste opdatering inden iOS 8.2, som vil have support for Apple Watch med sig. Der er tid til en lille opdatering inden uret kommer ud i april, men med flere beta-udgaver af iOS 8.2 allerede i omløb, så kan det være en større opdatering næste gang.

iOS 8.1.3