Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple klar med iTunes Match

Apple klar med iTunes Match

Apple lancerer nu musiktjenesten iTunes Match, der dog indtil videre kun er tilgængelig i USA.

Amerikanerne kan nu flytte hele deres lokale musiksamling op i skyen. Både sange købt i iTunes Store, musik der er rippet fra CD'er, eller købt andre steder.

Apple har nemlig netop frigivet iTunes 10.5.1, og med den følger iTunes Match.

Tjenesten scanner hele din musiksamling, og matcher den med iTunes eget musikbibliotek, med over 20 millioner sange.

Herefter kan man hente sangene ned i en 256 kbit AAC-kvalitet, også selvom den oprindelige version var af en lavere kvalitet. Findes sangen ikke i iTunes Store, lægges den oprindelige sang op i skyen. Fra skyen kan alle sange hentes ned til en hvilket som helst iOS-enhed.

Tjenesten koster 25 dollars om året, hvilket giver adgang til at lægge 25.000 sange i skyen. iTunes Match er indtil videre kun tilgængelig i USA.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies