Apple klar til lade offentligheden afprøve OS X Yosemite

Som lovet under årets WWDC, så frigiver Apple Yosemite-opdateringen til Mac i BETA, og næsten alle kan være med.

Apple klar til lade offentligheden afprøve OS X Yosemite

Vi har tidligere fortalt, at Apple præsenterer OS X Yosemite – enhver iOS brugers drøm. Under årets WWDC (udviklerkonference) fortalte Apples softwareansvarlige Craigh Federighi også, at offentligheden for første gang nogensinde, ville få mulighed for at BETA-teste på opdateringen, der ellers først frigives gratis i efteråret via Mac App Store.

Interesserede har siden eventet i juni kunne skrive sig op på hjemmesiden her, og glæde sig til en såkaldt “redemption code”(indløsnings kode) som kan bruges i Mac App Store. Skulle du have misset den nyhed, så giver Apples hjemmeside ikke udtryk for, at deres begrænsning på en million BETA-testere er nået endnu.

Hvad kan OS X Yosemite? 

Den kommende opdatering til din Mac computer, vil få nogenlunde samme betydning for udseendet som iOS 7 sidste år fik for iOS enhederne (iPhone, iPad og iPod Touch). Alt er fladt, moderne og fokuserer i stor grad på gennemsigtighed. I nedenstående video kan du se hvordan udseendet ændrer sig efter opdateringen.

Du har på mobilsiden.dk kunne læse, at Apples “Kontinuitet” forener Mac med iOS 8 i efteråret. Techgiganten er nemlig klar til for alvor at lukke deres økosystem, og tilbyde eksklusive fordele til dem der holder sig til Apples produkter. 

Blandt nyhederne bør også nævnes iCloud Drive – tætteste vi kommer på et filsystem til iOS. I fremtiden bliver det nemlig langt nemmere at dele dokumenter imellem apps på Apples enheder. 

Pas på fordi…

Det er første gang nogensinde, at Apple giver offentligheden mulighed for at BETA-teste kommende styresystem til Mac. Du skal som udgangspunkt have nuværende OS X Mavericks installeret, men Apple anbefaler alligevel at holde testningen til en sekundær Mac. 

Indtil videre er der positiv respons fra testpersonerne rundt om i verden, men der er altså også nogle, som pludselig mangler indhold efter opgraderingen. 

Sørg som minimum for, at tage backup af din Mac via Time Machine. Du finder funktionen i menubaren øverst til højre (ikon ligner et ur der kører modsat retning).

Er der nogle af mobilsidens læsere der allerede har fået fingrende i Yosemite? Hvis ja, hvad er så jeres indtryk indtil videre? 

Historien efterfølgende

Der er sket en del siden vi bragte artiklen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. d. 25/7/2014 dykkede vi igen ned i emnet med sagen om Nyt spil til Apple TV bringer danseglæde til stuealteret – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.