Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple købte Google-konkurrent i stilhed

Apple købte Google-konkurrent i stilhed

For flere måneder siden købte Apple et firma, der kan betegnes som en konkurrent til Google Maps. Opkøbet har dog først fundet vej til offentligheden i går.

I al stilhed har Apple købt kortlægningstjenesten PlaceBase. Det skete allerede den 7. juli, skriver Computerworld.com.

Opkøbet blev dengang afsløret på Twitter af topchefen hos et firma, der benytter kortsoftwaren fra PlaceBase. Udmeldingen har dog ikke fundet vej til medierme, og hidtil har der ikke været andre beviser for handlen.

Ifølge Computerworld har PlaceBase-stifter og -direktør Jaron Waldman imidlertid ændret sin titel på netværket LinkedIn. Nu er han ansat i et 'Geo Team' hos Apple.

Det er endnu uvist, om opkøbet af PlaceBase vil få konsekvenser for Apples samarbejde med Google.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies