Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple lancerer iMac med 5K

Apple lancerer iMac med 5K

Apple firedobler 27” iMac’ens opløsning. Den nye iMac med Retina Display bryder opløsningsmuren og introducerer 5K skærm.

Når Apple giver en enhed ’retina-behandlingen’ betyder det, at skærme bliver så højt opløste, at de enkelte pixels flyder sammen så tekst, billeder og film står ultraskarpt. I 2010 fik iPhone retina-turen, i 2012 blev det tildelt iPads og Macbook Pros, og i år er det iMac’ens tur.

Nu kan du fortabe dig i det 27 tommer store billede, som med sine 17 millioner pixels får sædvanlig 4K til at blegne. Der finder du kun sølle 8,3 millioner pixels - det firedobbelte af fuld HD.

Det absurd skarpe display er pakket ind i det sædvanlig glas og metal kabinet, der som forgængeren er tyndet ud i kanterne, som kun er 5 mm brede.

Med OS X Yosemite får iMac med Retina Display adgang til Apples kontinuitets-feature, som forbinder Apples iOS enheder med OS X enhederne.

Læs også: Her er det nye i iOS 8.1 og OS X Yosemite

Stærk, men dyr

Alene skærmen i Apples retina iMac tegner til at blive en favorit blandt grafikere eller fotografer. Men det kræver muskler at drive tunge programmer til rendering eller foto- og video redigering.

Til at løfte opgaverne, indeholder retina-iMac en Intel Quad-core på op til 4,0 GHz og kan konfigureres med op til 32GB RAM. Til at skubbe uhyre mange pixels frem er AMD’s R9-serie til stede, i varianterne M290X eller M295X.

Til lageret vil du genfinde Apple Fusion Drive, en hybrid mellem traditionel harddsisk og SSD-lager på enten 1 TB eller 3 TB. Skal løsningen være hurtigst muligt, kan du vælge ren SSD-lager på op til 1 TB.

Prisen starter ved 19.999,- kroner for billigste variant og løber op i 32.539,- kr. for dyreste variant. Du kan bestille iMac allerede fra i dag, med levering inden for 3-5 dage.

Læs også: Apple slipper ultratynd iPad løs

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

17-10-2014 10:33:36

Det er nu sjovt........På mobilen der er 2k fuldstændigt over the top vanvittigt. Men på computersiden er det helt ok med vanvittige (og sindsygt lækre) opløsninger. Igen synes jeg at ane en hvis form for dobbeltmoral...

0 10
17-10-2014 11:10:38

Hvad er der dobbeltmoralsk ved dette? Når du sammenligner en SmartPhone med (eksp. 5 tommer) og med en iMac Retina (27 Tommer) skal du sammenligne i PPI, ikke opløsninger.

8 0
17-10-2014 11:17:50

Det dobbletmoralske ligger jo i at de selv skruer op for opløsningen på deres skærme.... Og du kan jo heller ikke nøjes med at sammenligne ppi, men også afstand....Og misforstå mig ikke, jeg syntes det er kanon med de opløsninger, er bare træt af at høre det modsatte (indtil nu). Det var jo nøjagtigt det samme med skærmstørrelser over 4" indtil iphone 6/6plus.....Sorry men jeg kan kun sige dobbeltmoralsk.

1 11
TF 17-10-2014 12:38:01

N hvad er det du vil opnå med disse indlæg, de føre ikke til en seriøs debat så er de bare ment som flamebait eller hva ?

6 526
17-10-2014 12:51:57

Nej det er min kommentar til artiklen. Jeg må måske ikke komme med mine meninger? Du kunne jo lade den ligge, og så var den ikke længere. Når man hyper så meget som apple gør, og nogle gange stiller sig så firkantet op som de gør, så er det en torn i øjet på mig, at de pludseligt drejer 180 grader og mange så bare tænker " NEJJJJJJJ Apple har fundet på noget nyt og lækkert, det må jeg da ha"...... Selvom det er ting/emner/features/etc de havde forsvoret aldrig skulle blive deres. Jeg ved godt man kan ændre sit syn på ting, men så skulle man måske starte med at skrue lidt ned for "charmen" til at starte med.

Se Thomas F, ingen tilsvining. Ingen provokation. Bare en mening/holdning jeg vel har ret til at ytre? Ligesom du ytre dig om Fætter BR mobiler?

4 10
TF 17-10-2014 21:30:51

Kunne du ikke lige smide det link op hvor du mener at apple er dobbeltmoralske, jeg har hørt folk med forstand på området snakke om at 2/4K på en mobil (ca 5") ikke giver mening men jeg har ikke hørt det fra apple og jeg har aldrig hørt nogen snakke om at 4K og op skulle være over the top/vanvittigt på en 27"+ skærm

1 0
18-10-2014 11:26:02

Du har helt og aldeles ret, jeg husker forkert. Apple har aldrig udtalt sig negativt om høje opløsninger, kun alle fan siderne/tech writers. Så jeg æder mine ord, og siger at de selvfølgelig ikke er dobbeltmoralske lige på det punkt. Og der er stadigt delte meninger omkring 2k og højere på smartphones. Og det med at 5k skule være over the top på deres nye imac, må stå for din egen regning, da jeg skriver lige det modsatte. Jeg syntes det er fedt med de høje opløsninger.

0 1
TF 18-10-2014 14:06:25

Helt ok vi kan alle huske forkert.

4 0

Om brug af cookies