Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple løsner grebet med ny distributionsaftale

Apple løsner grebet med ny distributionsaftale

En ny distributionsaftale for iPhones gør nu, at det bliver muligt for mange flere it-forhandlere at få iPhones på hylderne.

Apple har lavet en ny distributionsaftale med Tech Data for iPhones, som betyder, det nu bliver muligt for mange flere it-forhandlere at få iPhones på hylderne. Tech Data distribuerer allerede både MacBooks og iPads. Det skriver Computerworld.dk.

Denne nye aftale er en kæmpe ændring i Apples salgsstrategi, hvor forhandlere i både retail- og SMB-markedet indtil nu har været henvist til at købe deres iPhones direkte hos Apple eller via en teleoperatører.

 - "Det er et meget stort skifte for Apple. For bare et nogle år siden gik alt gennem operatører," siger Tech Datas chef for mobil og tele, Jacob Nisssen.

Jacob Nissen oplyser også, at den nye aftale er forhandlet igennem på europæisk plan og trådte i Danmark i kraft tidligere på måneden.

 - "Tidligere har Apple ikke haft et distributions-setup på iPhone. Nu kommer man så lidt bredere ud i markedet fremfor alene at satse på teleoperatører. Dermed bliver varerne mere tilgængelige. Vi lever jo af at servicere it-kanalen, så vi har et helt andet fokus på forhandlerne end teleoperatørerne," siger Jacob Nissen.

Det betyder også, ifølge Jacob Nissen, at især erhvervskunder vil kunne se frem til en bedre service på deres iPhones.

 - "Vi får mulighed for at knytte services til leverancen som for eksempel preload af apps og software i specifikke forhandlercases. Vores model lægger også op til, at specialbutikker som Humac og Eplehuset med fordel kan købe ind hos os," siger Jacob Nissen.

Forhandlergiganten Atea viser også tilfredshed med den nye aftale.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

BE 27-11-2013 12:35:15

Det er næppe en frivillig åbenhed vi ser, men derimod en erkendelse af klemthed på markedet for mobiltelefoner.

Sidst læste jeg salget ikke går helt så godt som tidligere, og det fortrinsvis skyldes at man har holdt den samme linie hele tiden.

Andre mærker har derimod udviklet mobiler med større skærme med forskellige features, og samtidig skærpet indholdet i de mindre mobiltelefoner, så indholdet opleves væsentligt bedre, og til priser der er konkurrencedygtige.

- Er det enden på successen vi ser begyndelsen til?

0 0
TF 27-11-2013 16:35:15

Igen en der spår om apples undergang :-) bliver i aldrig trætte af det pjat ?

0 0

Om brug af cookies