Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple Music til Android - første beta lækket

Apple Music til Android - første beta lækket

Lækkede skærmdumps viser, hvordan Apples musiktjeneste til Android vil tage sig ud. Se dem her.

Apples streamingtjeneste til musik og radio er ikke udelukkende tænkt til Apples enheder. Det gjorde selskabet klart ved lanceringseventet i foråret og nu lader det til at en beta-version af Android-app’en er i omløb.

Det er det tyske nyhedssite mobilegeeks.de, der har fået fingrene i den endnu uudgivne beta-app og nu publicerer screenshots af den kommende app.

Læs også: Apple Music haler ind på Spotify

Et mix af iOS og Android

De viste skærmdumps viser, at Apple generelt følger Googles ’Material’-designforskrifter for apps til Android Lollipop og Marshmallow.

Således skubbes navigationsmenuen menuen ud fra siden, i stedet for at befinde sig på toppen som i Apples iOS-pendant.

Alle Apple Music funktioner er desuden at finde, så Android brugere vil få adgang til blandt andet Apple Music Connect, anbefalinger, Beats One Radio.

Apple integrerer endda funktioner som ikke findes i iOS-udgaven. Eksempelvis kan du her bestemme hvor meget af mobilens lagerplads kan benyttes til offline lytning.

Se også: Første kig - Sådan er det nye Apple Music

Kommer snart

Apple lovede i sin tid at tjenesten vil få Android-debut i efteråret. Hos 9to5mac-bloggen spås tjenesten til at debutere i den kommende måned.

Prisen vil ligge op 99 kr./måned for er bruger, mens familieabonnementet til 149 kr./måned giver op til 6 brugere mulighed for at streame løs.

Læs også: Apple Music: Undgå dyre regninger efter prøveperioden [TIP]

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies