Apple nægter at reparere eksploderet iPhone

I Norge eksploderede en iPhone 4 i vinters - Apple vil ikke reparere den, da garantien ikke dækker "vinter-brug".

Apple nægter at reparere eksploderet iPhone

En vintermorgen eksploderede bagglasset på en norsk dames iPhone 4 pludseligt. Det skriver Politiken.dk.

Men da damen henvendte sig til Apple var svaret klart. Apple ville ikke reparere telefonen, da den var blevet brugt uden for garantien.

Garantien dækker nemlig ikke, når iPhone 4 bruges i temperaturer under 0 grader og over 35 grader.

Den norske iPhone-bruger mener dog, at temperaturen i bilen var omkring 20 grader, og til trods for henvendelser fra de norske forbrugerråd, har Apple ikke reageret.

Glem iPhone 4 om vinteren

Hvis du ikke vil bryde garantien på iPhone 4 kræver det altså, at du ikke må bruge telefonen ved minusgrader.

Ifølge DMI havde vi i Danmark en middeltemperatur på -1,3 grader i hele december, januar og februar.

Garantien hos Nokia-telefoner dækker til sammenligning brug ved ned til 15 minusgrader.

Apple fortæller ifølge Politiken.dk, at iPhones godt må opbevares ved ned til 20 frostgrader – du må bare ikke bruge telefonen.

Den videre fortælling

Her finder du næste interessante vinkel i sagen. mobilsiden gik videre med historien. Allerede d. 14/3/2011 gik redaktionen videre med en artikel der stillede skarpt på Ingen NFC i iPhone 5 – Forstættelsen om temaet kan læses her. Læs også seneste nyt om emnet her.